Egyptisk mand med to koner fængsles og udvises

Retten i Randers (Google Map)
En 36-årig herboende egyptisk mand skal i fængsel i to måneder og udvises af landet i seks år.

 

Det er straffen for bigami – at være gift med to koner samtidig.

 

Manden blev dømt ved Retten i Randers i januar i år, men ankede dommen til frifindelse.

 

Anklagemyndigheden ankede omvendt dommen til skærpelse.

 

Vestre Landsret i Viborg havde mandag sat tid af til at behandle ankesagen.

 

Men manden mødte ikke op, og han havde ikke på forhånd meldt afbud.

 

Først en dansk kone, så en egyptisk

Dermed betragtes ankesagen ifølge landsretten som afvist og byrettens dom som gældende.

 

Den egyptiske mand erkender ifølge Randers Amtsavis, at han var gift med begge kvinder.

 

Men han brød ikke loven med vilje, har han forklaret.

 

Den 36-årige mand blev 4. oktober 2008 gift med en dansk kvinde på rådhuset i Randers.

 

Læs også
Minister har fået nok: Mandlige migranter skal kunne smides ud af landet, hvis de gentagne gange krænker kvinder

Han havde mødt hende, da hun var på ferie i Hurghada i Egypten, og han fulgte med hende hjem til Danmark.

 

Troede, han var skilt, siger han

I april 2014 blev parret separeret, og manden havde ifølge avisen regnet med, at de dermed var skilt.

 

Men han havde forregnet sig. For en separation følges ikke automatisk af en skilsmisse.

 

Statsforvaltningen skal først have en ny ansøgning.

 

Så da manden i oktober 2015 blev gift i en moské i Egypten med en egyptisk kvinde, havde han formelt set to koner samtidig.

 

Og det må man ikke ifølge Straffelovens paragraf 208.

Læs også
Lars Løkke holdt møde med Marokkos udenrigsminister om Mansour, der er dømt til udvisning – her er det svar, han fik

 

Først i 2016 blev han formelt set skilt fra sin danske kone.

/ritzau/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…