Sensommerens gode vintilbud

Hvidvin

 

Weingut Karl Erbes, 2015 Ürziger Würzgarten, Riesling Feinherb, Mosel, Tyskland – Normalpris 129 kr. – Tilbudspris 96,75 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Denne sødmefuld Mosel-vin er lavet af Riesling-druer, som er dyrket på bjerget Ürziger Würzgartens meget stejle sydvestvendte vægge og under påvirkning af Mosel-flodens reflekterende sollys. Jordbunden er en blanding af rød sandsten og skifer, og disse afspejler sig som fylde og lækker mineralitet i vinen. Servér til en skaldyrssuppe.

 

Importør: Propperiet, Brædstrup.

 

Rødvin

 

Château Castigno, 2010 Rouge, AOP Saint Chinian, Languedoc-Roussillon, Frankrig – Normalpris 179,95 kr. – Tilbudspris 149 kr. Ved køb af 5 flasker.

 

Her har vi en rigtig økologiske gemmevin fra Sydfrankrig, men den kan ved dekantering sagtens drikkes i dag sammen med f.eks. lammekrone eller fasan. Denne topklasse-vin er sat sammen af druetyperne Grenache (50%), Syrah (25%), Carignan (20%) og Mourvèdre (5%) fra stokke mellem mindst 40 år og mere end 100 år. Rigtig guf!

 

Importør: Andrup Vin, Esbjerg.

 

Bodegas Condado de Haza, 2012 Tempranillo Crianza, Ribera del Duero DO, Burgos, Spanien – Normalpris 159,95 kr. – Tilbudspris 79,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Læs også
Gode vintilbud til kriseplagede danskere

 

Ejeren af Condado de Haza hedder Alejandro Fernandez og betragtes som en af den spanske vinhistories største personligheder. Nogle kalder ham for Kongen af Ribera del Duero. Vinene, han laver, er bemærkelsesværdigt smagsrige og bløde samt nærmest uendelige i eftersmagen.

 

Importør: Philipson Wine, Kokkedal.

 

Château de Saint Cosme, 2013 ”Les Deux Albion”, Côtes du Rhône ACRP, Gigondas, Frankrig – Normalpris 150 kr. – Tilbudspris 125 kr. ved køb af 6 flasker.

 

I denne vin, der er sammensat af rødvinsdruerne Syrah, Mourvèdre, Grenache, Carignan og hvidvinsdruen Clairette, kan man næsten høre historiens vingesus. Tilsætningen af Clairette gør vinen mere frisk i smagen. Vingården stammer helt tilbage fra 1490 og den nuværende ejer, Louis Barruol, bruger forfædrenes metoder til at lave sin vin, idet han lader de forskellige druer gære sammen.

 

Importør: Vinslottet, Greve.

 

Læs også
Vin til bod, bøn og faste

Tenute Corte Alta, 2014 Gravis, Rosso del Veneto IGT, Fumane, Verona, Italien – Normalpris 119,95 kr. – Tilbudspris 89,95 kr.

 

Vinen, der er fremstillet på druetyperne Corvina (90%), Rondinella (5%) og Merlot (5%), kommer fra marker, som ligger lige i hjertet af Valpolicella Classico-området. Den store andel af Corvina giver megen frugt i både duft og smag. Begge er præget af kirsebær, hindbær og jordbær. Den er meget anvendelig til grillet fisk.

 

Importør: Theis Vine, Charlottenlund.

 

Cantine Milianti, 2014 Aglianico, Beneventano IGT, Campania, Italien – Normalpris 119,75 kr. – Tilbudspris 59,75 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Vinen er fremstillet på 100 pct. Aglianico-drue, som er Syditaliens svar på Piemontes Nebbiolo-drue, og fremstår som en kraftkarl i glasset med masser af frugt og herlig duft, hvor tanken går hen på kirsebær og blommer og en sødme af chokolade. Den giver spaghetti med kødsovs et gevaldigt løft.

 

Læs også
Med rødhalsen som køkkenskriver

Importør: Skjold Burne, Brøndby.

 

Bodega H. Calvente, 2011 Guindalera, Almendros DOP, Jete, Granada, Spanien – Normalpris 110 kr. – Tilbudspris 85 kr. ved køb af 6 flasker. Kampagnetilbud i september: Køb 36 flasker og få gratis 12 flasker og gratis fragt oven i købet.

 

Vinen kommer fra et område i Spanien, der normalt ikke er kendt for kvalitet, men som i dette tilfælde er lavet på Tempranillo, Syrah, Cabernet Sauvignon og Merlot druer, der vokser i 13-1400 meters højde. En overraskende og spændende spanioler.

 

Importør: Vinova, Horsens.

 

Bodegas Antonio Arráez, 2014 Tempranillo Barrico, Valencia DO, La Font de la Figuera, Spanien – Normalpris 109 kr. – Tilbudspris 89 kr. Ved køb af 6 flasker.

 

Læs også
Vin til Påskens lammesteg

Vinen er fuldblods Tempranillo og kommer fra druer, som er dyrket sydvest for Valencia på marker, hvis højde er 600-800 meter over Middelhavets overflade. Normalt er det ikke de største vine, men oplever her, men den aktuelle er en absolut undtagelse, som det er værd at stifte bekendtskab med. Ikke mindst den naturlige sødme er ret så spændende.

 

Importør: D’Wine, Aalborg.

 

Mascota Vineyards, 2014 La Mascota Cabernet Sauvignon, Cruz de Piedra, Maipú, Mendoza, Argentina – Normalpris 99,95 kr. – Tilbudspris 50 kr. i Kvickly, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen.

 

La Mascota er vinhusets absolut bedste vinmark, og druerne er håndplukket og sorteret, før den gærede most er bragt til 12 måneders lagring på franske og amerikanske egetræsfade. Et godt køb til prisen.

 

Importør: Coop, Albertslund.

 

Læs også
Kom marts du søde milde!

Ego Bodegas, 2015 Talento, Vino ecológico, Jumilla DOP, Murcia, Spanien – Normalpris 99,95 kr. – Tilbudspris 69,95 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Vinen, der er lavet på økologisk dyrkede Monastrell-druer, er en god ledsager til veltilberedte frikadeller, som fortjener lidt mere omhu. Druen er identisk med den sydfranske populærdrue Mourvèdre, der giver en dejlig frugtsmag.

 

Importør: Vinmonopolet, Silkeborg.

 

La Bastide Saint Dominique, 2015 Côtes du Rhône ACRP, Courthézon, Vaucluse, Frankrig – Normalpris 89,95 kr. – Tilbudspris 69,95 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Vinen er tilberedt af 60 % Grenache og 40 % Syrah druer og er vinhusets charmerende dagligvin. Området ligger ved foden af Châteauneuf du Pape og påvirkes af den stærke Mistral-vind og kraftig varme om sommeren. Det giver et flot koncentrat af kirsebær og blomme og delikate krydderier.

 

Importør: Jysk Vin – det gode glas, Randers.

 

Vinicola Angelo Rocca & Figli, 2014 Grande Passolo, Rosso Salento IGT, Apulien – Kampagnepris 75,95 kr. Hos Meny og Spar. På tlf. 8641 9600 oplyses nærmeste forhandler.

 

Rocca-familien har siden 1880 haft afgørende indflydelse på Italiens vinindustri, og dens eksklusive hovedkvarter ligger i Lombardiet, hvorfra vinene distribueres. Passolo er vinbøndernes betegnelse for overmodne druer, og da denne vin har en ekstraordinær kvalitet, er der tilføjet et ”Grande” – altså Stort!

 

Importør: Amka Vin, Randers.

 

Cantine Sensi Vigne et Vine, 2013 Dalcampo, Chianti Riserva DOCG, Lamporecchio, Italien – Kampagnepris 79,95 kr. hos Meny.

 

Vinen er hovedsageligt bygget på Sangiovese-druen, men her er yderligere tilsat Canaiolo, som øger frugtsmagen og blødheden, hvilket følger de oprindelige metoder til at lave fuldendt Chianti-vin. Der er god fylde, som munder ud i en lang krydret eftersmag.

 

Importør: GobiVin, Brøndby.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…