Schiavenza – en vingård i Piemonte

Har man sagt Dolchetto d’Alba, Barbera d’Alba, Nebbiolo Langhe og Barolo, så har man også lagt op til store og oplevelsesrige vine fra Piemonte i Italien.

 

Man kunne også have ment ost eller trøfler, men det er ikke aktuelt her, hvor der skal fokuseres på vingården Schiavenza, som er stadig mere og mere omtalt på den gastronomiske hjemmebane i Italien, men i lige så høj grad på den internationale vinscene, for sin klassiske og autentiske Barolo-produktion af høj kvalitet. Samtidig er det værd at bemærke sig, at priserne på disse topvine ligger væsentligt under deres værdi, og set fra forbrugerens side, er det ikke så ringe endda.

 

Frem til 1956 blev vingården, der ligger i Cuneo provinsen syd for Torino, med tilhørende marker drevet af den godgørende fond Opera Pia Barolo, der hjælp nødlidende familier i Torino. Dens særprægede navn, der er lokal dialekt, relaterer til, at den var blevet drevet af forpagtere, men så blev den overtaget af brødrene Vittorio og Ugo Alessandria. En svigersøn, Luciano Pira, dennes kone Maura og hendes bror Walter Anselma har nu overtaget driften, og det er deres indsats, som nu bærer frugt.

 

Topmarker

Foruden 8 hektarer, som er en pæn portion i Serralunga d’Alba vindistriktet, hvor markerne er placeret, råder Schiavenza over 1540 m2 i landsbyen Monforte d’Alba på Perno-bakkedraget. Og her dyrkes kun rødvinsdruer, og ”nederst” på ranglisten drejer det sig om Dolchetto d’Alba, som her udmærker sig ved usædvanlig fylde og tannin-rigdom.

 

Husets Barbera d’Alba udgave er fremstillet på druer fra unge vinstokke, der vokser på Perno i Montforte d’Alba, og skal man passe på, for det ene glas vil gerne tage det næste.

 

I et andet naboområde, Langhe, dyrkes Barolo-druen Nebbiolo. Den anvendes til en Barolo-vin stukket sammen af druer fra forskellige voksesteder i Serralunga d’Alba. Og endelig laves der Top-Baroloer fra berømte enkeltmarker som ”Broglio”, ”Prapo” og ”Bricco Cerretta”.

 

Udover vinproduktionen ejer Schiavenza en restaurant, Trattoria Schiavenza Cascina, hvor Mauras mor, Lucia, laver typiske egnsretter fra Langhe hjulpet af datter nr. 2, Enrica og barnebarnet Emanuela. I maden er Barolo en vigtig ingrediens.

 

I Merollis stald

Herhjemme er det den navnkundige italienske vinimportør, Carlo Merolli i Virum, som har importrettighederne på Schiavenzas vine, og for nylig præsenterede han sammen med Luciano Pira og Walter Anselma et righoldigt udvalg af vinhusets vine på restaurant Vela i Vedbæk.

 

 

Læs også
Gode vintilbud til kriseplagede danskere

Præsentationen indeholdt følgende topstjernevine:

 

2015 Dolcetto d’Alba DOC – 98 kr.

2015 Barbera d’Alba DOC – 129 kr.

2013 Nebbiolo Langhe DOC – 149 kr.

 

2011 Barolo Broglio DOCG – 285 kr.

2011 Barolo Cerretta DOCG – 285 kr.

2011 Barolo Prapo DOCG – 335 kr.

 

2012 Barolo Serralunga DOCG – 199 kr.

2012 Barolo Broglio DOCG – 275 kr.

Læs også
Vin til bod, bøn og faste

2012 Barolo Cerretta DOCG – 285 kr.

2012 Barolo Prapo DOCG – 345 kr.

 

Herudover har Carlo Merolli et udvalg af Schiavenzas ældre og modne vine, der er fantastiske både at smage og servere, og som viser, hvor holdbare Baroloer kan være, når de laves af fold, som kan deres håndværk:

 

2003 Barolo Perno DOCG – 295 kr.

2004 Barolo Riserva Broglio DOCG – 495 kr.

2004 Barolo Bricco Cerretta DOCG – 595 kr.

2006 Barolo Riserva Prapo DOCG – 495 kr.

2008 Barolo Riserva Broglio DOCG – 450 kr.

 

Læs også
Med rødhalsen som køkkenskriver

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…