Man kender til romaer, der forsøger at få penge ud af folk ved tiggeri eller ved salg af falske smykker. Men forleden fik Sydøstjyllands Politi information om romaer, der brugte en ny og meget ubehagelig metode til at skaffe sig penge.
Verner Pedersen fra Sydøstjyllands Politi fortæller til Lokalavisen:
”Vi fik en anmeldelse fra en borger, der nærmest havde følt sig forfulgt på motorvejen. Romaer kørende i en engelsk indregistreret bil fulgte efter ham på motorvejen og pressede ham ind i rabatten, hvor de sagde til ham, at han skulle følge med dem til den nærmeste benzintank og betale for deres benzin.”
Manden trådte dog i stedet for resolut på speederen og slap fra romaerne.
Episoden er temmelig ildevarslende. En ting er, at grupper af romaer optræder meget anmassende med deres smykker og deres tiggeri. Men hvis de ligefrem bringer en i fare ved hasarderede manøvrer på motorvejen, er problemerne kommet op på et helt andet plan.