Det ny regeringsgrundlag har et afsnit om udlændingepolitik. Her står der, at man ønsker ”et nyt asylsystem”. Videre hedder det:
”Vi skal fjerne grundlaget for menneskesmuglere og samtidig lette presset på Europas ydre grænser. Regeringen vil sammen med ligesindede europæiske partnere arbejde for et system, hvor man søger om asyl fra et tredjeland frem for ved de europæiske landes grænser.
Vi skal væk fra et system, der giver fortrin til asylansøgere, som har penge og kræfter, og som understøtter menneskesmuglernes kyniske forretningsmodel.”
Desværre er det meget uklart, hvad der menes med disse formuleringer.
Den forkerte model
Der har tidligere været forslag fremme om, at folk skal søge asyl fra deres hjemland eller deres nærområde.
Men disse forslag er aldrig kommet videre. De er blandt andet blevet mødt med den væsentlige indvending, at det vil blive alt for nemt at søge asyl, hvis man bare kan gøre det fra nærområdet uden at skulle rejse.
Skulle man få afslag, kan man jo bare rejse alligevel og håbe på at komme ind i EU som illegal migrant, sådan som mange gør det i dag.
Man vil på den måde udvide mulighederne for at komme til Europa. Resultatet vil blive mange flere migranter til Danmark og andre EU-lande.
Måske har den ny regering et sådant system i tankerne, hvor der er mulighed for at søge asyl hjemmefra. Sådan læser Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen forslaget, ifølge udtalelser på TV2 News. Derfor giver han forslaget hård kritik.
Venstre afviser
Venstre udlændingeordfører Marcus Knuth afviser, at det er et sådant system, man går efter. Han taler om, at asylansøgninger fra udlandet skal kombineres med en meget streng kontrol ved EU’s grænser. Sådan at kun få spontane asylansøgere, der dukker op ved grænsen, slippes ind.
Knuths bemærkninger kan forstås sådan, at man snarere vil hen i retning af ”den australske model”.
I flere EU-lande er man begyndt at tale om denne model. Her afviser man alle spontane asylansøgere, før de overhovedet kommer ind.
Den rigtige model
I EU vil det for eksempel betyde, at man sender migranter, der kommer over Middelhavet, tilbage, hvor de kom fra – uden at de når at komme ind i EU. De kan så søge asyl fra Nordafrika. Man lukker simpelt hen grænsen af.
Der er særdeles stærke argumenter for at lade sig inspirere af den australske model. I modsætning til den model, som Martin Henriksen polemiserer mod, vil den betyde langt færre asylansøgere i EU.
Det er jo ikke særlig attraktivt for migranter at rejse hele vejen frem til EU’s grænser for så at få at vide, at de skal vende tilbage til Nordafrika og søge herfra. Man kan ikke komme ind som illegal migrant – i Australien har man helt stoppet den trafik.
Det springende punkt er, om man vil afvise alle, der spontant kommer til grænsen og vil ind. Det gør Australien. Her får alle besked om at rejse tilbage og søge.
Men hvis det er noget i den retning, regeringen går efter, hvorfor siger man det så ikke klart og tydeligt i regeringsgrundlaget?
Ved man ikke, hvad man egentlig mener? Er der uenighed i regeringen?
Uklarheden er mildt sagt uheldig
Der er altså tale om to helt forskellige modeller med helt forskellige konsekvenser.
I den ene model kan man søge fra nærområdet og så få asyl. Det vil mange benytte sig af. Hvis man får afslag, vil det være let at komme illegalt ind i EU alligevel.
I den anden model – den australske – bliver spontane migranter afvist ved EU’s grænser, og så må de rejse tilbage til blandt andet Nordafrika og søge derfra. Det vil begrænse tilstrømningen meget kraftigt.
Der er en verden til forskel på de to modeller. Derfor er det mildt sagt uheldigt, at det står uklart, hvilken model regeringen taler om.
