Hvert år bliver ca. 40.000 danskere opereret for øjensygdommen grå stær. Det er dermed den mest udbredte øjensygdom i Danmark. Uden behandling kan sygdommen påvirke din livskvalitet, men med en hurtig operation kan du vinke farvel til sygdommen.
Grå stær er en sygdom, der rammer øjets linse og medfører uklarheder i linsen. Grå stær, der også kaldes katarakt, kan derfor nedsætte dit syn væsentligt. Den eneste effektive behandling af grå stær er en operation, hvor linsen bliver skiftet ud med en kunstig linse. Operationen, der er fuldstændig risikofri, foregår ambulant og tager ikke meget mere end 15 minutter pr. øje.
En operation i øjet kan lyde voldsomt, men der er blot tale om et nemt og hurtigt indgreb, der ikke kræver indlæggelse. Det kan derimod betyde, at dit liv bliver en hel del lettere. Hos EuroEyes anbefaler de specialiserede og erfarne læger, at du besøger en af de mange klinikker herhjemme til en uforpligtende konsultation, hvis du har fået konstateret grå stær.
Effektivt og sikkert behandlingsforløb
Behandlingsmetoden er velafprøvet og veldokumenteret. Du kan derfor trygt blive opereret for grå stær. Operationen gør ikke ondt, og da speciallægerne kun opererer i den yderste del af øjet, er der ingen risiko for at miste synet eller anden skade. Bagefter mærker du slet ikke den kunstige linse, ligesom den heller ikke er synlig for andre.
Efter behandlingen går der typisk kun et par dage, før din synsstyrke er forbedret. Du vil derfor hurtigt kunne køre bil igen og eventuelt vende tilbage til arbejdet. 1-2 uger efter operationen kan du begynde at genoptage sportsaktiviteter.