Belgien lukker grænsen til Frankrig – de frygter en strøm af nogle helt særlige migranter

Skærmprint Euronews

Bruxelles lukkede tirsdag grænsen mellem Belgien og Frankrig.

 

Vel at mærke det Bruxelles, der er kongeriget Belgiens hovedstad. Ikke EU’s hovedstad Bruxelles. I det Beuxelles er der panik og almindelig beklagelse af,  at  et så centralt medlemsland kan forgribe sig på  Schengen-aftalen.

 

Den tyske EU-kommissær Martin Schultz (soc) blev onsdag interviewet af den franske radiokanal Europe1.  Han spillede de kendte plader om, at overgrebet på den frie bevægelighed vil være katastrofalt for Europas økonomi, og han udtrykte håb om, at den fransk-belgiske grænse hurtigt bliver genåbnet.

 

Han håbede også, at den belgiske beslutning ikke får konsekvenser fra den forestående britiske folkeafstemning om fortsat EU-medlemskab på lempede vilkår.

 

På et spørgsmål om, hvad flygtningekommisæren vil gøre ved den nye trussel om masseindvandring  til Europa over Middelhavet fra Libyen, hvor det muslimske kalifat har  erobret flere bastioner, blev svaret også hentet op af den kendte skuffe. Sende økomomisk støtte til den nyoprettede libyske regering i Benghazi, lød det socialdemokratiske svar.

 

Frygter at de tusinder af migranter fra teltlejren i Calais vil strømme ind i Belgien

Belgien har bremset den frie passage over grænsen til Frankrig for at afværge en bølge  af illegale migranter fra lejrene ved Calais.

 

Der er i alt oprettet 61 kontrolposter, hvor store og små køretøjer såvel som cyklister og fodgængere bliver standset og kontrolleret. Bilernes bagagerum bliver undersøgt, og det foreløbige resultat har været tilbageholdelse af en snes beboere fra barakbyen Junglen ved Calais. De havde indset det håbløse i at smugle sig gennem tunnelen til Storbritannien og ville nu i stedet prøve lykken i  Oostende.

 

–  Franskmændene kan ikke lide os, sagde en af de afviste migranter. Men England er et rigt land, hvor vi kan finde arbejde.  Og de fleste af dem, som yder human hjælp i  lejrene ved Calais,  er englændere.

 

I Danmark har indvandringsminister Inger Støjberg forlænget den midlertidige stikprøve-kontrol ved den dansk-tyske grænse. Men trods gode resultater har den ikke udsigt til at blive afløst af en kontrol med faste grænseposter som i Belgien.

 

Den danske mindretalsregering har fået andre problemer med de  konservative trusler om at vælte en Venstre-ministers taburet og måske hele regeringen, og så må Støjberg  nøjes med de små lempelser af Schengen-aftalen, som EU-aftalen giver lov til.

Læs også
Racisme mod franskmænd – de kalder os “hvide svin”
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…