Nu har voldsmænd fundet en ny metode til at angribe biler på motorvejen

Google Maps

Der har været en stribe tilfælde, hvor personer har stået på en motorvejsbro og smidt sten mod biler på motorvejen. Det værste eksempel var den betonklods, som dræbte en tysk kvinde og gav hendes mand en alvorlig hjerneskade.

 

Nu har voldsmænd fundet en ny metode til den slags angreb:

 

Mandag eftermiddag blev der smidt kraftigt fyrværkeri, måske et kanonslag, ned på motorvejen fra en bro ved Horstedvej, nord for rastepladsen Skærup ved Vejle.

 

Nogle biler, der kørte i nordlig retning, lagde mærke til det. En af dem fik en mindre skade ved nummerpladen.

 

Når bilen er i høj fart, kan sådan noget medføre ulykker, fordi føreren bliver distraheret eller forskrækket.

 

Vejle Lokalpoliti oplyser da også, at man ser meget alvorligt på episoden. Man hører gerne fra folk, der har set noget på stedet omkring kl. 16.15 mandag.

 

Politiet kan kontaktes på 114.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…