Den Korte Avis | Filmanmeldelse: AL MEDINA

**** 4 stjerner ud af 6

Bag filmen AL MEDINA står dansk-palæstinensiske Omar Shargawi (født 1974). Han debuterede i 2008 med ”Gå med fred, Jamil”, som sætter fokus på blodhævn og et 1400-år gammelt nedarvet had mellem sunni- og shia-muslimer. Drengen Jamils mor bliver dræbt, mens familien bor i Libanon. År senere beslutter han sig for at hævne mordet på moderen, og så er blodfejden i gang.

Shargawi stikker sonden ind de ømme steder og følger nu op med et nyt værk, der mildt sagt ikke er flatterende for arabisk kultur.

Handlingen
Hovedpersonen i ”Al Medina”, Yusif (Omar Shargawi), har dansk-arabiske rødder. Sammen med sin gravide, danske kone Sarah (Sara Hjort Ditlevsen) ankommer han til byen Medina. Præcist hvor bliver aldrig klart, men et sted i Mellemøsten.

Yusif er vendt tilbage, fordi han har længtes efter sin afdøde fars hjemland. Åbenbart har han overbevist hustruen om, at fremtiden ligger her og ikke i Danmark. Alt ånder fred, kærlighed og forventningens glæde i taxaen fra lufthavnen og i deres nye hjem, men drømmen om et andet og rodfæstet liv på faderens fødested bliver snart knust.

Kort efter ankomsten slår Yusif en gadedreng ihjel for at beskytte sin kone og sig selv. Han bliver fængslet for mord, og da hans medfanger opfatter ham som en udenlandsk barnemorder, straffer de ham med ved at udsætte ham for den ultimative ydmygelse. I fængslet mister Yusif gradvist alt: Sine drømme, sin værdighed og sin hustru.

Eneste lyspunkt
Hvor lang tid han er indespærret står hen i det uvisse, men da han endeligt slipper ud i forbindelse med et udefrakommende angreb på fængslet, er han en dybt mærket mand. Derfor er han også parat til at påtage sig en hvilken som helst form for lyssky beskæftigelse for at skaffe de nødvendige penge til at komme tilbage til Danmark. Eneste lyspunkt – og i første omgang hans redning – er, at en venlig familie åbner deres dør for ham og giver ham tag over hovedet.

Det videre forløb skal ikke afsløres her. Ej heller om han har held til at komme tilbage til Danmark.

Tabet af værdighed
”Al Medina” skildrer, hvordan livsgnisten slukkes i et menneske, der systematisk udsættes for fysisk og psykisk vold. Tabet af værdighed og fremtidshåb nedbryder og afstumper Yusif.

Kameraføring og mange billedsekvenser minder om teknikken brugt i ”Sauls søn” (anmeldt d. 25.2.16). Et til tider uroligt (håndholdt?) kamera følger Yusif tæt – enten lige bag hans ryg, så tilskueren oplever virvaret og overgrebene gennem hans blik – eller zoomer ind på hans ansigt og det mere og mere udtryksløse ansigt og de tomme øjne.

Kritik af et macho-univers
Filmen er dybt kritisk over for et råt macho-univers, der tilsyneladende skaber barbarer. Perspektivet vil forhåbentligt rejse debat om denne kulturs betydning for opdragelse og bevidsthedsdannelse.

På minussiden er adskillige urealistiske reaktioner: At den danske konsul afviser at hjælpe. At konen – som i filmens indledning fremtræder som dybt forelsket i sin mand – bare rejser hjem uden at sætte himmel og jord i bevægelse for at hjælpe ham og ikke svarer på hans telefonopkald. At en familie tager en fremmed ind og i løbet af nul komma fem lader ham være alene i hjemmet og sågar passe deres lille datter. Flere scener skurrer ganske enkelt.

Den vurdering skal dog ikke afholde nogen fra at genopfriske / stifte bekendtskab med en interessant instruktør, der både kan og vil noget med sine billeder og temaer.