Kommune indlogerer 125 enlige mandlige flygtninge på tidligere firestjernet hotel med fantastisk beliggenhed

Park Hotel i Aalborg lukkede for nylig, men nu vil kommunen genåbne det for 125 enlige mandlige flygtninge.

 

Park Hotel ligger dejlig centralt i byen på John F. Kennedys Plads, og det var et firestjernet hotel.

 

Det er meningen, at mændene skal bo på hotellet i tre måneder på en slags introduktionskursus, hvor de lærer om byen.

 

”Vi er nødt til at tænke kreativt”

Aalborg står foreløbig til at modtage 885 flygtninge i 2016, så der er stort pres på boligkøen.

 

Mai-Britt Iversen (S), der er rådmand for Familie- og beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg, udtalte tirsdag til TV2 Nord, at man er nødt til at tænke kreativt.

 

”Det er det muliges kunst. Vi bliver nødt til at have nogle gennemgangsboliger, for ellers ville alle aalborgensere komme bagerst i køen til boliger. Derfor har vi taget de her boliger ind. Det er et introduktionsprogram hvor folk kommer til at bo her i tre måneder og lære om Aalborg. Derefter skal de sendes videre, så vi kan få dem boligplaceret i hele byen,” siger hun. (TV2 Nord)

 

Kommunen holdt tirsdag informationsmøde for borgerne om projektet, og interessen var så stor, at man var nød til at afholde mødet to gange.

 

Det hjælper vel ikke danskerne til en bolig

Mai-Britt Iversen siger, at projektet med gennemgangslejren vil forhindre, at flygtningene kommer før danskerne i boligkøen.

 

Det er uvist, hvordan det skal gå til. Men måske forestiller Mai-Britt Iversen sig, at så har kommunen i hvert fald tre måneder til at finde 125 egnede boliger på det private marked, opstille bolig-pavilloner, containerlejligheder eller noget helt fjerde?

 

Under alle omstændigheder er det svært at se, hvordan et introduktionskursus på tre måneder, kan forhindre, at flygtningene alligevel kommer foran i køen til sidst. Der er jo kun tale om en mindre udskydelse.

 

Fine forhold til flygtninge i stedet for til ældre

Foreløbig kan 125 enlige yngre mænd altså se frem til et ophold på et firestjernet hotel, med lædersaloner og rokoko-spisestuer med krystallysekroner. Med central beliggenhed, hvor de præger bybilledet og har let adgang til at nyde byens glæder.

 

Man kunne jo have tænkt sig noget andet. Man kunne have tænkt sig, at der blev lavet barakker eller telte til flygtningene, mens det fine gamle hotel med den fantastiske beliggenhed i stedet blev lavet om til ældreboliger eller lignende.

 

Men den tanke har Aalborg Kommune tilsyneladende ikke fået.

 

Her ses en billedserie fra hotellet.

 

Kilde: Her.

Del på Facebook