Integration i en brydningstid.
Sådan kunne man også have skrevet, i Herning Atlet Klub programmet, inden det store internationale stævne i går. Hvor man kalder det for Venne Cup for 35. gang.
I Herning har man mange spidskompetencer i diverse sportsgrene. Brydning på højt plan, er et af dem, hvor HAK har været med på elite Danmarkskortet og sandelig også det internationale i rigtigt mange år nu.
Man har også i denne blomstrende by på heden, sørget for mange flotte og funktionsdygtige haller, hvor Holing Sports Center er en af de store, hvor mange sportsgrene kan udfolde sig på fornemmeste vis.
Der var trængsel på tre madrasser en lang lørdag
Til rekorddeltager stævnet i Herning, kunne man se store hold brydere, fra lande som Norge, Tyskland, Holland, og Polen. Med flere landsholdsbrydere i spidsen.
I alt var der 225 brydere i kamp, så det blev til mange hundrede kampe, inden der kom medaljer om halsen, på små og helt store bryderhalse.
Man bemærkede igen og igen, at på tværs af landene, var der en grænseoverskridende forståelse, for den kropsnære brydesport.
Ligeledes er mange trænere i danske klubber og i andre EU-lande, fra de tidligere Øst-lande, hvor brydesporten stadig er meget stor.
Således har man i Herning Atlet Klub, brydere fra blandt andet Tjetjenien og andre diktaturlande, hvor der kunne være en flygtningehistorie med, helt udenfor brydemadrassen.