Gode nyheder på vinhylderne

Vinbranchen har brugt sommeren til at rydde på lagrene, og nu florerer tilbud en masse på små og udsøgte partier, ligesom efterårssæsonens nyheder begynder at pible frem. Eksempelvis slår Coop i samarbejde med den sydafrikanske vinproducent Spier et stort slag til støtte for en række nulevende sydafrikanske kunstnere. Deres arbejde pryder en hel serie, der går under navnet ”ARTS”.

 

Hvidvin

 

 

 

Properitari Viticoltori Montecappone, 2011 Utopia Riserva Bianco, Castelli di Jesi DOCG, Marche, Italien – Normalpris 199,95 – Tilbudspris 149 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Vinen, som er lavet på 100 pct. Verdicchio druer fra udvalgte marker, er slottets hvide flagskib. Jorden er sandet, og vinstokkene producerer få klaser, som til gengæld er fyldt med koncentreret saft. Farven er strågul, og duften er intens af æble og citrus med noter af timian og salvie. Den kraftige og meget tørre struktur gør den til en ægte madvin, der gør underværker sammen med en hummersuppe.

 

Importør: Andrup Vine, Esbjerg.

 

 

 

Bodegas Mar de Frades, 2015 Albarino, Rías Baixas DO, Salnés Valley, Spanien – Kampagnepris 99,95 kr. hos Meny.

 

Rías Baixas er et galicisk vinområde i det nordvestlige Spanien, som ligger lige ud til Atlanterhavet. Det forholdsvis rå klima giver grobund for Albarino-druen og en flot, tør hvidvin, som mange vil finde er en fuldendt partner til ”alt godt fra havet” eller som soloaperitif.

 

Importør: GobiVin, Hvidovre.

Læs også
Gode vintilbud til kriseplagede danskere

 

Rødvin

 

 

 

Cantine Beni di Batasiolo, 2011 Barolo DOCG, Langhe, Piemonte, Italien – Normalpris 279,75 kr. – Tilbudspris 139,75 kr.

 

Et prisnedslag på ikke mindre end 140 kr. ses ikke hver dag, men det er altså tilfældet med denne supervin fra en af de store spillere i Piemonte syd for Alba. Vinen, som er lavet på Nebbiolo-drue, er granatrød, og i næsen fås en fyldig duft af mokka, mørk chokolade og brombær, der går igen i den fløjlsbløde smag. Servér den nu til kraftige kødretter, eller gem nogle flasker til senere brug om f.eks. 5 år.

 

Importør: Skjold-Burne, Brøndby.

 

Læs også
Vin til bod, bøn og faste

 

 

Spier Winery, 2013 Spier Arts Untitled, Stellenbosch, Coastal Region, Sydafrika – Normalpris 159 kr. – Tilbudspris 109 kr. i Kvickly.

 

Denne kunstnervin, som er udviklet af Spier Arts Academy og 150 års-jubilaren Coop, hylder Mohau Modisakeng, der på film, med skulpturer og fotografier forholder sig kritisk til arven af uretfærdighed og vold i perioderne før og efter apartheid. Men derudover præsenteres 6 andre vine i Art-serien. Den her omtalte vin er et blend af Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, Malbec og Petit Verdot.

 

Importør: Coop, Albertslund.

 

 

 

Læs også
Med rødhalsen som køkkenskriver

Bodega La Perla del Priorat, 2013 Noster Inicial, Priorat DOG, Tarragona, Catalonien, Spanien – Normalpris 139 kr. – Tilbudspris 85 kr. ved køb af 6 flasker.

 

En flot kirsebærfarvet vin komponeret af 70 % Garnacha, 25 % Cariñena og 5 % Cabernet Sauvignon og meget velegnet til sammenkogte retter. Duften er præget af skifer og mørke bær med noter af tobak, balsamico og egetræ. Der er god balance mellem frugt og syre, og eftersmagen er meget kraftig.

 

Importør: D’Wine, Aalborg.

 

 

 

Cantine Gattone, 2013 Montepulciano d’Abruzzo Ecologico, Abruzzo, Italien – Normalpris 119,95 kr. – Tilbudspris 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Vinen kommer fra Abruzzo-regionens centrale vinmarker, der klimatisk påvirkes af Adriaterhavet. Den er fremstillet på økologiske druer, der er modnet i franske egetræstønder for at sikre kompleksitet. Det er en af den slags vine, som passer til fortrinligt til alle pastaretter.

Læs også
Vin til Påskens lammesteg

 

Importør: Vinmonopolet, Silkeborg.

 

 

 

Domaine Frédéric Magnien, 2015 Pinot Noir, Coteaux Bourguignons ACBC, Bourgogne, Frankrig – Normalpris 100 kr. – Tilbudspris 90 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Det her er en vin, som fortæller, hvorfor Bourgogne er så eftertragtet blandt vinentusiaster. Den vil være en god entré til områdets langt dyrere vine, fordi prisen er så moderat, som tilfældet er. Vinen er tilberedt klassisk, hvilket vil sige, at den lugter af hestestald og karlekammer og munder ud i en smag af svampe og skovjordbund. Simpel, men formfuldendt.

 

Importør: Vinova, Horsens.

 

Læs også
Kom marts du søde milde!

 

 

Finca Allende, 2014 Finca Nueva Tempranillo, Rioja DOC, Briones, Rioja Alta, Spanien – Kampagnepris 99,95 kr.

 

Bag vinen står søskendeparret Mercedes og Miguel de Gregorio, som adskiller sig fra mange producenter i Rioja ved at lave deres Tempranillo-vin efter den tradition, der rykkede fra Bordeaux til Rioja i slutningen af 1800-tallet. Derfor er vinen let og frisk, men samtidig en rigtig mundfylder, som passer stort set til alle madtyper.

 

Importør: Theis Vine, Charlottenlund.

 

 

 

Domaine Lalande, 2015 Les Hauts de Lalande, Pays de la Cité de Carcassonne IGP, Frankrig – Normalpris 99 kr. – Tilbudspris 69 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Resultatet af en omhyggelig blanding af druesorterne Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah og Petit Verdot er denne smagfulde vin fra Sydvestfrankrig tæt på Middelhavet. Den har lagret på nye egetræsfade i seks måneder for at give ekstra bid til de i forvejen meget fine frugtige nuancer.

 

Importør: Propperiet, Brædstrup.

 

 

 

Gabb Family Vineyards, 2014 Trebuchet, Journey’s End, Western Cape, Sydafrika – Normalpris 99 kr. – Tilbudspris 85 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Navnet Trebuchet er den engelske udgave af det danske blide, som i middelalderen blev brugt som stenverfer, når hærene stod over for hinanden. Gabb-familien mener, at vinen skal være en hyldest til den moderne teknologi, der står bag vinens tilblivelse. Den er stukket sammen af Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Malbec druer.

 

Importør: Vinslottet, Greve.

 

 

 

Bodegas Casas del Bosque, 2014 Pinot Noir Reserva, Casablanca Valley DO, Chile – Normalpris 79,85 kr. – Tilbudspris 59,95 kr. Ved køb af 12 flasker.

 

Med sin beliggenhed tæt på Stillehavet har vinhuset de bedste forudsætninger for at fremstille koldklima-vine med elegance og frugtkoncentration. Den aktuelle vin er fremstillet på udvalgte Pinot Noir druer og har den frugtagtige charme, som er så typisk for oversøiske Bourgogne druer.

 

Importør: Philipson Wine, Kokkedal. www.philipsonwine.com

 

 

 

Viña y Bodega Estampa, 2014 Fina Reserva, Colchagua Valley DO, Chile – Normalpris 79 kr. – Tilbudspris 64,95 kr. ved køb af 6 flasker.

 

72 % Carménère, 22 % Syrah og 6 % Cabernet Sauvignon druer indgår der i denne typiske og velsmagende vin fra et af Chiles bedste vinområder. Druerne høstes på forskellige tidspunkter og behandles hver for sig, før de blandes sammen. Overvægten af Carménère giver en meget elegant vin med en koncentreret frugtduft og -smag og strejf af salvie og basilikum.

 

Importør: Jysk Vin – det gode glas, Randers.

 

 

 

Darling Cellars, 2014 The Capeman, Western Cape, Sydafrika – Kampagnepris 69,95 kr. hos Meny og Spar. På telefon 86419600 oplyses nærmeste forhandler.

 

Denne vin er produceret på 100 % Shiraz druer, som har vokset og er modnet på fritstående vinbuske. Producenten er af den opfattelse, at det er det nærmeste, man kan komme til naturens egen vin, og at beliggenheden tæt på havet og den granitholdige jordbund fremmer druernes koncentration af smag og syre.

 

Importør: Amka, Randers.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…