En mand drak kaffe i bilen, så smed han bare plastikkruset ud af vinduet – men der var lige noget, han havde overset …

Colourbox

 En 38-årig mand kom fredag kørende ad Allégade i Horsens. Han havde lige drukket kaffe af et plastikkrus og gad åbenbart ikke finde en affaldsspand.

 

I stedet rullede han vinduet ned og kylede kruset ud på gaden. Det oplyser Horsens Lokalpoliti.

 

Sådan noget slipper man desværre ofte godt fra. Men her var der noget, som manden havde overset: Han lavede sit svineri lige for næsen af en patrulje fra færdselspolitiet, der straks fik ham standset.

 

Bang – så vankede der en bøde.

 

Det er faktisk anden gang i denne måned, at en bilist bliver hapset i den slags af politifolk, der tilfældigvis overværer det. Den 1. november smed en 26-årig passager i en bil alt sit McDonalds-affald ud af bilvinduet på Ribevej i Varde.

 

Det er desværre alt for sjældent, at den slags bliver opdaget. Når det sker, vanker der normalt en bøde på mellem 1.000 og 3.000 kr.

 

Men det er jo trist, at den beskedne risiko for at blive opdaget får folk til at gøre den slags. Det burde ligge i blodet, at man viser sine medborgere det hensyn, at man ikke forvandler gaderne til svinestier.

 

Men det er der altså typer, der ikke kan finde ud af.

 

http://lokalavisen.dk/bilist-taget-paa-fersk-gerning-smed-affald-ud-af-bilruden-/Politi/20161128/artikler/311289989/1265

 

 

 

 

 

Del på Facebook