Den engang så kendte og omtalte danske forfatter Suzanne Brøgger udtaler til en svensk avis, at hun ville ønske, hun var svensker.
Det er den svenske avis Expressen, som har interviewet hende. Da de spørger, om hun hellere vil være svensk end dansk, svarer hun:
“Sverige passer bedre med min egen multikulturelle baggrund. Den politik, I har ført, er mere realistisk i længden. Desuden er det intellektuelle niveau hos jer højere end i Danmark – selv om jeg ved, at mange svenskere ikke er enige.”
“Vi ser racistiske manifestationer, strammere lovgivning, en smykkelov som fører tankerne hen på Nazityskland – det er bare guldtænderne, som mangler. Da instruktøren Thomas Vinterberg var i Berlin, sagde han, at han skammede sig over at være dansk. Efter det kaldte man ham en ‘forræder’ herhjemme. så det var det med den ytringsfrihed.”
Sverige og Malmø
Inden hun søger svensk statsborgerskab, var det måske en rigtig god idé at bosætte sig i eksempelvis Malmø – det ligger næsten lige uden for hendes dør.
Adressen anbefales at være i den allermest multikulturelt berigede del af byen. Hun kan passende tage nogle af alle sine åndsfæller i form af diverse danske kulturpersonligheder med sig. De rødmer jo af skam over deres nationalitet. Hvis de så til gengæld lover fremover kun at udtale sig til svensk presse, vil det være en berigelse både for dem og for alle os andre.
Man kan også få ondt af unge 25-årige Rasmus Brygger, der har meldt sig ud af Liberal Alliance uden at ane, hvor han så skal gå hen. Partiet er blevet for nationalkonservativt efter den unge mands smag.
Et godt og trygt sted at være for den søgende unge politiske sjæl vil uden tvivl være Det Radikale Venstre. Her kan han møde ligesindede, der heller ikke har let ved at orientere sig. Nationalkonservative er de i hvert fald ikke. Det kan de så hygge sig sammen med og evt. invitere meningsfællerne fra Enhedslisten og Alternativet til en gensidig selvbekræftende samtale om egen godhed. Det er også meget mere bekvemt at lade andre om at kæmpe for vores indtil nu bærende kulturværdier og folkelige sammenhængskraft.
Med Suzanne Brøggers ord: Man kan ikke eje et land – og da slet ikke Danmark. Nej, nationalfølelse er et skældsord og fædrelandskærlighed en by i Sverige (!).
