Nu rapport om landbrugets gæld – Direktør for Bæredygtligt landbrug: “Nu må politikerne da forstå det”

Hans Aarestrup.

Der er en tydelig sammenhæng mellem elendige rammevilkår og dansk landbrugs katastrofale økonomi.

 

Den ene dag offentliggør Copenhagen Business School en analyse, der fastslår, at et gennemsnitligt dansk landbrug hvert år taber flere hundrede tusind kroner alene som følge af de nationale rammevilkår for landbruget.

 

Et par uger senere slås det stort op, at dansk landbrugs gæld nu er opgjort til 379 milliarder kr. – og at hvert syvende landbrug svæver mellem liv og død.

 

”Alligevel får det tilsyneladende ingen alarmklokker til at ringe hos journalister, politikere eller såkaldt kloge eksperter, som nu udtaler sig om gældsspiralen. Selv om man kan sige sig selv, at den ene ting jo forklarer den anden”, som Hans Aarestrup, direktør for Bæredygtigt Landbrug, formulerer det.

 

BL-direktøren insisterer nu på, at danske politikere sætter sig ned og finder en måde at lempe dansk landbrugs rammevilkår på. Landbrugspakken – der bl.a. har givet lov til mere gødskning – var et vigtigt skridt i den rigtige retning men slet ikke nok til at give danske landmænd bare tilnærmelsesvis de rammevilkår, som deres konkurrenter i Sydsverige, Nordtyskland og England har.

 

Ifølge CBS-rapporten, der blev offentliggjort den 2. august, er det eksempelvis særlige restriktioner på brug af kvælstof, høje afgifter, moms og skatteregler, der giver voldsom konkurrenceforvridning. Samtidig viser analysen, at end ikke miljøet har haft gavn af det samlede tab på adskillige milliarder kr. for dansk landbrug de senere år.

 

”Hvis man ikke forstår dansk landbrugs udfordringer efter disse to seneste offentliggørelser, kommer man nok aldrig til at forstå det. Det giver mig hovedpine at høre løsningsforslag, der overhovedet ikke forholder sig til emnerne i CBS-rapporten”, lyder det fra Hans Aarestrup.

 

”Det svarer i disse OL-tider til, at en maratonløber med en stor, tung rygsæk på ryggen sakker bagud – og så diskuterer hans trænere, om de mon skal pille rygsækken af ham eller udstyre ham med vandresko”, tilføjer direktøren for Bæredygtigt Landbrug.

 

CBS-rapporten om dansk landbrugs rammevilkår kan læses her.

 

Yderligere oplysninger: Direktør Hans Aarestrup, Bæredygtigt Landbrug

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…