Indvandrerghetto: Politiet rykkede ud mod 30-40 unge samlet med slagvåben

Colourbox

Rosenhøj i Aarhus. Et af de områder, hvor der bor mange med indvandrerbaggrund.

 

Det er her buschauffører kan blive mødt med store sten. (DKA, 8.10.13)

 

Torsdag aften var det igen ved at løbe ud af kontrol.

 

30-40 unge var samlet med våben i Rosenhøj torsdag aften. Sådan lød den anmeldelse, politiet fik ved 20-tiden.

 

Politiet rykkede ud, men gruppen spredte sig hurtigt.

 

Nogle forsvandt fra stedet, inden politiet nåede frem, mens andre blev fanget både i bil og til fods.

 

Politiet fandt forskellige typer slagvåben, peberspray og knojern, som de beslaglagde.

 

Fem personer i alderen 19 til 32 år blev anholdt, sigtet for overtrædelse af våbenloven.

 

»De er ikke organiseret som en bande. Der er mere tale om en uenighed blandt en gruppe unge, og den forsøger de så at løse internt,« forklarer Janni Lundager til TV 2 Østjylland.

 

Det virker lidt absurd, at man ikke kan få nærmere besked om, hvem det er der samler sig i store grupper med slagvåben. Det må vel være forudsætningen for, at man kan gøre noget ved problemet.

 

Myndigheder og medier bruger ofte betegnelsen “unge”. Vi får ikke engang at vide, at det stort set altid drejer sig om mænd. Og det er også lidt af en tilsnigelse at kalde dem unge. Men det kan jo tjene til at gøre det hele lidt mere ufarligt.

 

Men det er i realiteten ofte voksne mænd i 20-erne og 30-erne – jævnfør alderen på de anholdte.

 

Der bliver talt om interne stridigheder, og vi får det indtryk, at der er store børn, der kævles. Men det kan være langt værre modsætninger, som vi kender dem fra hele Europa, hvor indvandringen og asylstrømmen har bragt Mellemøstens konflikter til Europa. Men vi ved det ikke, for vi får ikke klar besked fra myndighederne.

 

Det er ‘bare’ 30-40 unge, der er på kant med hinanden, hører vi.

Del på Facebook