For et par uger siden udkom den årlige FN rapport (World Population Prospects, 2015 Revision) om verdens befolkningssituation og om dens forventede udvikling.
Det er tankevækkende læsning i lyset af de store problemer, som den nuværende strøm af indvandrere skaber i næsten alle EU-lande.
I fremtiden kan forventes en langt større, ja endda en langt, langt større indvandring til Europa. Den må forventes især at komme fra ganske få af de mindst udviklede lande i Afrika og i mindre omfang fra Asien.
1 mia. flere mennesker på 12 år
I 2015 er verdens befolkning 7,3 mia., hvilket betyder, at det kun har taget 12 år at tilføje en ekstra mia. Halvdelen af Jordens befolkning er under 30 år og er derfor særdeles mobil.
Befolkningernes gennemsnitlige levetid er øget og forventes fortsat at vokse fra de nuværende 70 år til 77 og 83 år i henholdsvis 2050 og 2100. Den største del af befolkningstilvæksten skyldes imidlertid, at kvinderne i en del lande føder mange børn.
Jordens befolkning vokser dog lidt langsommere end tidligere. For 10 år siden var tilvæksten 1,24 % per år, i dag er den faldet til 1,18 % per år, hvilket svarer til 83 mio. per år – stadigvæk et skræmmende højt tal. Forudsætningen for FNs beregninger er, at denne tilvækst fortsat mindskes i samme tempo.
Der fødes flest børn på det Afrikanske kontinent
Fertilitet(frugtbarhed) kan fx udtrykkes som det gennemsnitlige antal fødte børn per kvinde. Et uændret befolkningstal opnås, når hver kvinde i gennemsnit føder 2,1 børn.
Opdeles landene efter deres nuværende fertilitet lever 46 % af klodens befolkning i lande med lav fertilitet, dvs. mindre end 2,1 børn født per kvinde. Det drejer sig om Europa, USA, 20 lande i Asien med Kina som det største, 17 i Latin – Amerika, 31 i Oceanien, men kun ét land i Afrika.
46 % af verdens befolkning lever i lande, hvor fertiliteten er mellem 2,1 og 5. De største ligger i Asien. De er Indien, Indonesien, Pakistan, Bangladesh og Filippinerne. Kun ét større land- Mexico ligger på den anden halvkugle.
De resterende knap 9 % af klodens befolkning lever i højfertilitets lande, dvs. lande hvor hver kvinde føder 5 eller flere børn. Der er 21 af den slags lande, hvoraf 19 ligger i Afrika og 2 i Asien. De største af disse lande i Afrika er Nigeria, Congo, Tanzania og Uganda. I Asien er det største af disse lande Afganistan.
11,2 mia. mennesker i 2100
Klodens befolkningstilvækst fra i dag 7,3 mia. til 8,5, 9,7 og 11,2 mia. i henholdsvis 2030, 2050 og 2100 betyder en tilvækst på 1,2, 2,4 og 3,9 mia. eller henholdsvis 16, 33 og 53 %.
Bliver fertiliteten blot forøget med i gennemsnit et halvt barn pr. kvinde vil jordens befolkning være 16,6 mia. i 2100 dvs. godt 5 mia. mere end i FNs beregning med udgangspunkt i faldende fertilitet.
Uanset forudsætningerne drejer det sig om store beregnede tilvækster. Virkeliggøres disse som de tidligere beregninger, vil det betyde en stærkt øget belastning af klodens ressourcer og en tilsvarende øget produktion af forureningskomponenter.
Der er imidlertid store forskelle på de forskellige verdensdeles befolkningstilvækst, idet mere end halvdelen heraf sv. til 1,3 mia. indtil 2050 vil finde sted i Afrika. Asien vil i samme periode opleve en tilvækst på 0,9 mia. Lavfertilitets lande vil få mindre befolkninger.
10 afrikanske lande vil femdoble befolkningsantallet
Den største del af befolkningstilvæksten er koncentreret på ret få lande i Afrika. FN regner med, at befolkningerne i 10 afrikanske lande vil mindst femdobles. Det drejer sig om Angola, Burundi, Congo, Malawi, Mali, Niger, Somalia, Uganda, Tanzania og Zambia.
FN skriver direkte herom i rapporten: ”Afrika vil spille en central rolle for størrelsen og fordelingen af verdens befolkning i de kommende årtier” og videre: ”Koncentrationen af befolkningstilvæksten til de fattigste lande vil gøre det vanskeligere for disses regeringer at udrydde fattigdom og ulighed, bekæmpe sult og dårlig kost, udvikle tilstrækkelige skole- og sundhedssystemer og at forbedre/tilvejebringe de basale elementer i en bæredygtig udvikling, der kan sikre, at ingen lades tilbage”.
FN forventer yderligere at: ”Økonomiske og demografiske asymmetrier mellem lande fortsat vil være stærke drivkræfter i de internationale folkevandringer inden for den nærmeste fremtid”.
FN formoder at mange vil rejse væk fra overbefolkede lande
FNs afdeling for økonomiske og sociale forhold, der er ansvarlig for rapporten, kommer ikke med løsningsforslag. Den konstaterer, omend indpakket, at befolkningstilvæksten i primært afrikanske lande må forventes at skabe så håbløse forhold i disse, at man må formode, at flere og flere vil rejse bort fra disse lande for at søge at opnå et bedre liv andetsteds.
Lysende klart viser FNs tal, at problemet vil eksistere i resten af dette århundrede. Det drejer sig om især de 10 afrikanske højfertilitets lande, der udgør 9 % af jordens befolkning.
Fokus på reelle krigsflygtninge
I første omgang drejer det sig selvfølgelig om at finde praktiske løsninger til den nuværende indvandringssituation i Europa. Da denne allerede føles svært uhåndterlig i mange lande, vil det være vigtigt, at de fremtidige praktiske løsninger er vidensbaserede.
Det betyder, at den nuværende akutte, fælles- europæiske indsats bør koncentreres om den mindre del af indvandrerne, der er reelle krigsflygtninge, men det betyder også, at indsatsen bør tilrettelægges og dimensioneres til at kunne håndtere det permanente og voksende indvandrings problem pga. den forventede globale befolkningsudvikling.
Støtte til ansvarlig familieplanlægning
Indvandringspresset på Europa vil vokse i resten af dette århundrede, men det må forventes at skifte retning og mere og mere at komme fra højfertilitets lande i Afrika med ringe evne til selv at kunne tilpasse deres befolkningsstørrelser til de nationale ressourcer.
De har derfor allerede nu behov for støtte til at udvikle en ansvarlig befolkningspolitik og til at opbygge en omfattende og effektiv familierådgivning og – planlægning. Denne støtte bør være international og baseret på en fælles, langvarig FN indsats fra de 90 % af jordens befolkninger, der lever i lav-eller mellemfertilitets lande.
Ib Andersen er speciallæge, dr.med Østerbro
