Utrolig loyalitet: Hunden Phoebe faldt i et hul på et øde sted, i en uge veg hunden Tillie ikke fra dens side – læs den fantastiske beretning og se video

ABC News

Den 8. september forsvandt Basset-hunden Phoebe og dens veninde den irske sætter Tillie. I en uge ledte og ledte deres ejere efter dem, men uden held. Det foregik i staten Washington i USA.

 

Phoebe var faldet ned i en gammel cisterne i en øde bevokset kløft. Hun kunne ikke komme op ved egen hjælp. Oppe ved kanten af cisternen blev Tillie troligt siddende igennem hele ugen.

 

Enkelte gange bevægede Tillie sig dog tilsyneladende ud af området for at søge efter hjælp. Efter en uge kunne nogle beboere i området fortælle, at de havde set en ”rødlig hund”, som løb ned i kløften.

 

Dyreværnsforeningen VIPP havde efterlyst de to hunde på Facebook. De fik nu oplysningen om hunden, der var løbet ned i kløften, og så gik de derind for at lede.

 

Det var lidt som at lede efter en nål i en høstak. Men de kaldte hele tiden på Tillie, og til sidst kom der et enkelt ”vuf!” som svar.

 

De så Tillie siddende foroven ved den gamle cisterne og frygtede i første omgang, at Phoebe lå kvæstet eller dræbt dernede. Men da de kom frem, mødte der dem et rørende syn:

 

Phoebe lå krøbet sammen nede i cisternen, men i god behold, og Tillie sad og vogtede over den oppe ved kanten. Man kan se situationen på videoen her.

 

Det er billeder på den utrolige loyalitet, som hunde kan udvise – også over for hinanden:

 

(Kilde: http://abcnews.go.com/US/dog-watches-guard-trapped-best-friend-week-lost/story?id=33844752, Daily Mail)

 

 

Del på Facebook