Tre kvinder ankom til fængslet i højst aparte kostumer – da de gik igen havde de befriet 28 fanger

Tre fængselsbetjente sad og kedede sig i deres vagtstue. Klokken var knap fire sidste torsdag morgen.

 

Pludselig stod der tre kvinder uden for. De var alle iført små stramme politiuniformer i læder med udsigt til noget pikant undertøj. Sådan lidt i domina-stil.

 

Kvinderne spurgte, om de kunne komme ind for at snakke og drikke. Den fristelse kunne fængselsbetjentene ikke stå for.

 

Da kvinderne var kommet ind, fik de snart overtalt fængselsbetjentene til at forlade deres post og tage dem med hen til deres soverum. Her serverede kvinderne whisky, som de havde kommet noget stærkt bedøvende i.

 

Det foregik i et fængsel nær den brasilianske by Cuiaba.

 

Bevæbnede fanger marcherede ud af fængslets port

Da politiet ankom den næste dag, fandt man tre fængselsbetjente, der var fuldstændig fra den. Den ene af dem sov så fast, at han ikke engang kunne afhøres.

 

Politiet fandt også en taske med undertøjet og de små læder-uniformer.

 

I mellemtiden havde de tre kvinder gennemført det, de var kommet for.

 

De snuppede nøglerne til fængslet. Alle de fanger, der ønskede at flygte, kunne uden videre gøre det. 28 fanger marcherede ud af fængslets port. En del af dem tog pistoler og rifler med.

 

Ifølge politiet var aktionen tilrettelagt af en indsat, der var kæreste med en af de tre kvinder. En mand, der sad inde for blandt andet mordforsøg.

Læs også
’Sydlandsk mand’ gjorde seksuelle tilnærmelser til kvinde på gaden – da hun afviste ham, fik det uhyggelige konsekvenser

 

Lørdag aften var det lykkedes at fange otte af de undslupne fanger.

 

Røg ud på de sociale medier

Et foto af en af ulyksalige fængselsbetjente røg ud på de sociale medier – formentlig lækket af politifolk for at gøre fængselsbetjentene til grin.

 

Det var da heller ikke ligefrem noget flatterende foto – manden lå på maven uden bukser på. Det blev hurtigt spredt på de sociale medier.

 

Mens andre fik sig en latter over de uheldige helte, er der ikke meget at grine af for fængselsbetjentene. De står ikke bare til fyring, men også til ganske alvorlige straffe for at bidrage til fangeflugt.

 

Men når man ikke aner uråd ved mødet med tre letpåklædte domina-kvinder klokken fire om morgenen, så har man selv bedt om det.

 

Læs også
“Puttemiddage” er med grænseoverskridende, seksuelle udfordringer findes på flere gymnasier i Nordsjælland

De reagerede med den forkerte ende af kroppen og faldt for det billigste trick, der findes.

 

(Kilder: Daily Mirror, Daily Mail)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…