Romaerne rejser til Sverige og får gratis behandling på svenskernes regning

Google Maps/You Tube

De har ikke betalt for en sygeforsikring i de lande de kommer fra, så nu må svenske skatteborgere betale for deres behandling.

 

Tiggere, primært romaer fra Rumænien og Bulgarien er det sidste år strømmet ind i Sverige.

 

Den Korte Avis har fortalt hvordan tiggeriet er så velorganiseret i Sverige, at der ligefrem er faste ugentlige busafgange mellem Rumænien og 12 svenske byer.

 

Deres antal er fordoblet på et år, fra 2.000 til 4.000 personer.

 

Men debatten i Sverige handler ikke kun om de problemer som følger med tiggerne, fx det omfattende arbejde med at rydde op efter deres lejre, samt at romaerne bliver mere og mere aggressive og frække.

 

Øje for sundhedsvæsnet

Nu begynder man også at snakke om, at de tiggende romaer i stigende grad har fået øjnene op for det svenske sundhedsvæsen.

 

Omkring halvdelen af de tiggende romaer har EU´s blå sygesikringkort med i lommen, så hvis de bliver syge, og det kræver behandling, vil regningen blive refunderet af hjemlandet.

 

Den anden halvdel er ikke sundhedsforsikret i det land, hvor de hører hjemme, så udgiften til behandling, evt. indlæggelse lander hos de svenske skatteborgere.

 

Ifølge myndighederne løber det op i adskillige millioner svenske kroner. (SVT)

 

I den midtsvenske by Örebro har man behandlet en del patienter med alvorlige sygdomme.

Læs også
Likvideringen af 31-årig kvindelig læge i Malmø: Hun fik det dræbende skud, da hun lå på jorden – en medgerningsmand er anholdt

 

Men sådan er det, hvis man har valgt at sætte humanismen øverst, siger regionsrådsordførende Marie-Louise Forsberg-Fransson (S).

 

-Hvis vores personalet står med mennesker, som har behov for behandling, så er det humanismen, der skal gælde, det har lægerne anbefalet. Vi er mennesker og vi skal tage os af hinanden, siger Forsberg-Fransson og tilføjer:

 

– Det her er et vigtigt spørgsmål, ikke blot for landstinget og regionerne, men også for nationalstaten og EU som må tage større ansvar.

 

Humanisme og realisme

I Sverige mener man altså, at det humanistiske perspektiv altid vejer tungest.

 

Det faktum, at romaer har fravalgt at forsikre sig, for herefter at søge gratis behandling på de betalendes regning, eksisterer tilsyneladende overhovedet ikke.

 

Læs også
Sverige asyl-amok: Har alene i år uddelt langt over tredive tusinde statsborgerskaber og modtaget et hav af asylansøgere

De svenske læger taler for lægeprincippet om at behandle alle lige. I det danske løfte fra 1815 formuleret således:

 

”… at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse …”

 

Det siger sig selv, at et ordentligt samfund ikke lader mennesker ligge og dø på gaden, uanset om de har ret til sundhedsbehandling. Men på den anden side skylder man også borgerne at forvalte fællesskabets ressourcer retfærdigt.

 

Derfor må EU også kræve, at indrejsende romaer har en sygeforsikring, hvis de vil ind i andre EU-lande.

 

Mange romaer med høj sygdomsfrekvens

Der lever omkring 10-12 millioner romaer i Europa, de fleste dvs. 2/3 i central og østeuropæiske lande. I Frankrig og England lever omkring 300.000, i Italien omkring det halve.

 

Romaer har en højere sygdomsfrekvens end andre folkeslag. (Amnesty International)

Læs også
Efter drab og eksplosioner: Kriminaliteten fra Malmø er ved at brede sig til Danmark, lyder det fra svensk politichef

 

Her kan man se et indslag på svensk TV om, hvordan hundredevis af romaer sover i butikscentrene. En romamand fortæller også, at Sverige og Danmark er gode lande at tjene penge i.

 

 

http://www.svt.se/nyheter/inrikes/har-sover-hundratals-tiggare

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…