Asylpresset vokser: Regeringen beslaglægger kommunal ejendom og tvinger kæmpe asylcenter til Nyborg

4.500 mennesker søgte om asyl i Danmark i november, det er det største antal i 14 år. Men alle asylcentre er fyldt op, så der er brug for nye asylcentre, og det skal gå hurtigt.

 

Derfor indgik Regeringen med støtte fra Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti en aftale den 13. november.

 

Aftalen giver Regeringen mulighed for at tilsidesætte planlovgivningen herunder, kommune- og lokalplaner, hvis Regeringen vil inddrage ledig offentlig ejendom, til at huse asylansøgere.

 

Blot tre dage efter aftalens indgåelse, fik Nyborg kommune besked om, at Ejendommen Strandvænget fremover skal huse 500 asylansøgere.

 

”Det betyder en stor omvæltning, det er et boligområde, vi taler om, og der er rigtig mange bekymrede borgere. Vi ved jo ikke, hvad det får af betydning i dagligdagen…” siger borgmester Kenneth Muhs (V) til DR Nyheder.

 

Strandvænget har gennem 40 år været handicapcenter, men blev nedlagt i 2014. Stedet ligger smuk ud til vandet og der er gode rekreative naturområder på og op til matriklen.

 

Ifølge ministeriets hjemmeside forventes de første asylansøgere, at flytte ind i Strandvænget i denne uge.

 

Udlændingestyrelsen vurderer desuden, at der er brug for omtrent 3.500 tomme sengepladser inden jul.

 

Planer om asylcenter i Esbønderup

Også i Nordsjælland har Regeringen planer om at åbne et asylcenter til 500 personer, her i et mindre bysamfund med 1158 indbyggere.

 

Det er i det gamle Esbønderup Hospital, som åbnede første gang i 1755. Hospitalet lukkede i 2011, Region Hovedsatden har siden forsøgt at sælge de tomme bygninger.

Læs også
Så galt kan det gå, når medierne går amok i politisk korrekthed

 

Esbønderup ligger i Gribskov kommune hvor Kim Valentin (V) er borgmester, ifølge Lokalavisen håber borgmesteren dog at nedbringe antallet til 200.

 

”Vi arbejder på at nedbringe mængden, det er vi i dialog med Udlændingestyrelsen om, kan man sige. Vi har også sagt, at der i nogle af lokalerne er asbest og skimmelsvamp, som gør at de hverken kan bruges i kortere eller længere tid. Så derfor har vi tilkendegivet et antal på 200 beboere, og hvis det er muligt, er det i hvert fald bedre end 500 og går bedre i spænd med lokalområdet,” siger borgmesteren der også ser fordele ved et asylcenter i Esbønderup.

 

”Men det kommer også til at give nogle arbejdspladser og lokale kontrakter med for eksempel catering og beboerne vil også købe ind i dagligvarebutikkerne,” siger Kim Valentin.

 

På vej mod svenske og tyske tilstande

Aftalen indebærer, at myndighederne i en akut situation får en udvidet mulighed for at anvende offentligt ejede bygninger. Det vil således med bestemmelsen blive muligt for myndighederne at gøre brug af f.eks. idrætshaller, nedlagte plejehjem, skoler og fritidshjem mv., hvis det bliver nødvendigt. (Aftalepunkt 6)

 

Man kunne forvente, at det skabte en del opstandelse, at regeringen ligefrem påtænker, at inddrage borgernes ejendom, som fx idrætshaller. Det ville jo betyde at de aktiviteter, som foregår der, bliver lukket ned og smidt ud.

 

Læs også
Tyskland: Indenrigsminister Horst Seehofer vinder dramatisk opgør med forbundskansler Angela Merkel om asylpolitik

Med rekorder for oktober og november, tyder intet på, at tilstrømningen til Danmark er aftagende, tværtimod kan man måske derimod forvente at tilstrømningen vil stige, ikke mindst efter at Sverige har lukket grænsen.

 

Og når Sverige har lukket sin grænse kommer Danmark til at fungere som deadend, for asylansøgere på vej til Sverige. Man kan sige, at regeringen, med aftalen i hånden, har handlet med rettidig omhu, i forhold til at modtagelse de mange mennesker på vej mod de skandinaviske lande.

 

Men valgkampens løfte om en straks-opbremsning er blevet til en betydelig tilstrømning. Det kan naturligvis ikke udelukkes at diverse stramninger, herunder integrationsydelsen, kan have haft en effekt, men i lyset af den nye rekordstore tilstrømning må man konstatere, at det langt fra har været nok. En straks-opbremsning kræver helt andre tiltag.

 

Det handler om konventionerne

Hvis en straks-opbremsning skulle realiseres, ville det betyde, at Danmark ville være nød til at opsige medlemskabet af FN´s Flygtningekonvention. Det vil næppe ske og selvom det skulle ske, så er opsigelsesvarslet 1 år.

 

Hvis Danmark opsagde medlemskabet, vil Danmark altså stadig være forpligtet til at modtage tusindvis af asylansøgere frem til 2017.

 

Et skrækscenarium vil være, at tilstrømingen til Danmark fortsatte på det høje niveau fra oktober og november. Det ville betyde, at næste års antal ville nærme sig det antal, som er ankommet til Tyskland i år, sat i forhold til landets befolkningstal.

Læs også
EU-topmøde: Enten bevæger Europa sig nu mod en ny asylpolitik – eller også bevæger det sig mod kaos

 

Hvis der ankommer 4500 asylansøgere til Danmark hver måned i 2016 bliver antallet 54000.

 

Tysklands befolkning er ca. 14,3 gange så stor som i Danmark. Så hvis Danmark skulle modtage 54000 ville det svare til, at Tyskland skulle modtage 775.460 personer.

 

Dertil kommer familiesammenføringer, som under de nuværende regler, ville betyde at 54000 skal gange med 2,5 dvs. 135.000 personer, alene på et enkelt år.

 

Ingen kender fremtiden, så det er umuligt at sige, om det går den ene eller anden vej, men uanset hvad, kan man sige, at Danmark er godt på vej mod at forandre Danmark for altid.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…