Det enorme asylpres er i gang med at skabe meget store forandringer i de europæiske samfund.
De slår igennem i konkrete menneskeskæbner. Som for eksempel Olga Simonsson på 86 år fra Frederiksberg i Sverige.
I elleve år boede hun og hendes mand Uno i en lejlighed, som de var meget glade for. Den havde en god kvalitet, og de havde mange sociale kontakter.
Men så døde Uno for knap et år siden. Tre måneder senere fik Olga besked om, at hun skulle ud af lejligheden. Stedets lejligheder skulle være asylboliger i privat regi.
Det er en indbringende forretning i Sverige at have ejendom, som det offentlige betaler voldsomme priser for at kunne bruge til asylansøgere. Med den svenske udlændingepolitik kan man være sikker på, at det er et marked, som bare bliver ved med at vokse.
Så udlejeren kan grine hele vejen hen til banken. Men for Olga har det været en helt igennem sørgelig oplevelse. Hun er glad for, at Uno ikke nåede at opleve dette.
Olga må vige
Svenske politikere og meningsdannere elsker menneskeheden sådan i al almindelighed, hvis de selv skal sige det. Men de ofrer uden tøven konkrete mennesker som Olga for at dyrke deres politisk korrekte ideologi og deres eget behov for at føle sig gode.
Mens asylansøgerne i øjeblikket strømmer ind i Sverige, sidder Olga tilbage i en mindre bolig, hvor hun kan tænke tilbage på den gode tid i lejligheden sammen med Uno.
Hun har måttet købe nye møbler for 25.000 sv. kr., fordi de gamle var for store.
Men den byrde må hun bære. Der skal jo være plads til asylansøgere, der vælger Sverige, fordi der er så mange velfærdsgoder at få.
(Avpixlat)
