Hun har to mindreårige piger – nu flytter pædofilidømt mand ind hos hende med myndighedernes velsignelse

Colourbox

En enlig mor med to piger under 13 år blev forelsket i en mand. Hun ville gerne flytte sammen med ham. Det er der ikke noget usædvanligt i – bortset fra at denne mand var dømt for pædofili. Desuden havde han dom for, at han ikke måtte være alene sammen med mindreårige børn.

 

Men det bremsede ikke kvinden. Hun ville flytte sammen med manden, som hun nu er gift med.

 

Og myndighederne mente, at det under bestemte forudsætninger var i orden.

 

Så barsk kan livet være for børn når en mor sætter sine egne behov øverst, og når myndighederne hellere vil vægte de voksnes tarv frem for børnenes. Stedet er Devon i England.

 

Børnene bliver låst inde om natten

Pigerne er begge under 13 år.

 

Moderen har nu besluttet at låse dem inde om natten, for at beskytte dem mod hendes pædofile mand.

 

Ifølge myndighederne er det en fornuftig foranstaltning at låse pigerne inde.

 

Desuden mener de, at det er rigtig godt, at moderen har udstyret pigerne med nogle baby-alarmer så de altid kan få fat i hende, hvis der skulle ske noget – eller hvis de skal ud at tisse om natten.

 

Ifølge kilder tæt på sagen, er det også godt tænkt, når moderen lader manden sove længst væk fra pigerne, så han skal kravle over moderen hvis han vil ind til pigerne.

 

Kun overvåget samvær

Læs også
Seksuelle krænkelser, kirke og katolicisme – og den manglende vilje til at afdække, hvad der skete

Moren har været kæreste med den pædofilidømte mand gennem flere år, og hun giftede sig med ham sidste år.

 

Manden er dømt for seksuelle overgreb på børn under 13 år og han er forbudt at have nogen form for samvær med børn under 13 år, medmindre det er overvåget.

 

Kvinden har tidligere ansøgt om at blive overvåger for den pædofilidømtes samvær med sine døtre. Det har myndighederne afvist.

 

Men nu har myndighederne altså alligvel sagt god for, at manden kan bo under samme tag som kvindens to mindreårige piger.

 

Familien er i oprør

Det er pigernes bedstemor som har kontaktet medierne i desperation over, at myndighederne tør binde an med en mand, som eksperterne siger, kan gøre det igen.

 

”Jeg har forsøgt at forklare min bekymring til myndighederne, men de lytter ikke. Jeg er rystet over at denne mand fik lov til at flytte ind i hjemmet med mine børnebørn. Andre familiemedlemmer oplever også at deres bekymringer bliver ignoreret af myndighederne,” siger bedstemoderen som valgte at gå til medierne for at hjælpe sine børnebørn.

Læs også
Sarah har kæmpet en ensom kamp mod britisk-pakistanske voldtægtsbander – nu får hun støtte af Sajid Javid, der selv er fra Pakistan

 

“Det er hjerteskærende, men jeg er simpelthen nød til at tage kampen af hensyn til pigerne.”(Mirror)

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…