Dr. phil. John T. Lauridsen, forskningschef ved Det Kongelige Bibliotek og ph.d. Joachim Lund, lektor i historie ved CBS har udgivet minister Gunnar Larsens dagbøger.
Gunnar Larsen (1902-1973) var minister for offentlige arbejder, næsten fra starten af besættelsen til regeringen stoppede med at fungere den 29. august 1943. Formelt afgik den regering, Gunnar Larsen sad i, dog først den 5. maj 1945.
Gunnar Larsen på vej til møde på Amalienborg. (Arkiv: Frihedsmuseet).
Da Gunnar Larsen indtrådte i regeringen var han bestyrelsesformand og administrerende direktør for cementkoncernen F.L. Smidth & Co. Det var hans far ingeniør Poul Larsen, der sammen med ingeniør Alexander Foss havde opbygget ”FLS”.
Gunnar Larsen her sammen med Erik Scavenius til møde i Dansk-tysk Forening. Man kan næppe sige, at de var tyskvenlige, men begge så en fordel i et samarbejde med besættelsesmagten. (Arkiv: Frihedsmuseet).
De to forfattere gengiver og kommenterer Gunnar Larsens dagbøger fra årene 1941-43 i alt 1.486 sider. Værket består af tre bind og afsluttede med meget fyldige registre samt kilde- og litteraturoversigt.
Forfatterne er nok klar over, at alle ikke læser alle sider i de tre bøger, så netop personregister og register over stednavne, virksomheder m.v. medvirker til, at gøre værket til et glimrende opslagsværktøj.
Dagbøger
Indholdet af dagbøgerne er stillet til rådighed af familien. Tidligere har uddrag af dagbøgerne været offentliggjort.
Forfatterne oplyser, at ordet dagbog måske skal tages med forbehold. Gunnar Larsen lavede dagligt notater, som så senere blev brugt, når Gunnar Larsen dikterede ”din dagbog” til en sekretær. Der findes ikke notater for alle dage, men begivenheder er ofte senere opsummeret under de efterfølgende dage.
Gunnar Larsen udlånte selv ret tidligt dele af sin ”dagbog” og man kan konstatere, at der mangler notater fra 23 dage. Måske har der stået noget, der kunne kompromittere andre og måske noget, som Gunnar Larsen vurdere efterfølgende ikke ville være heldigt for ham selv, hvis detaljer kom frem.
Værnemagersag ved byretten
Det er en indflydelsesrig industrileder og minister, der skriver. Notaterne bærer også præg af hans tætte samarbejde med besættelsesmagten, hvilket bevirkede, at der efter befrielsen blev rejst sag mod ham.
Efter bruddet mellem regeringen og Værnemagten i august 1943 søgte Gunnar Larsen kontakt til den britiske specialtjeneste SOE og ligeledes støttede han økonomisk modtandsbevægelsens arbejde.
Det sidste år af besættelsen opholdt han sig i Sverige og da han vendte hjem til Danmark et par dage efter befrielsen, blev han hurtigt anholdt.
Han blev ved Københavns Byret anklaget for værnemageri, finansiel støtte til nazistiske blade, betaling af honorar til den antikommunistiske stikker ”Hestetyven”, støtte i 1941 til ”Finlandsfrivillige, der ville kæmpe mod Sovjet (der nu ikke mere samarbejdede med Tyskland).
De fleste punkter blev afvist. Han blev dog dømt 10 mdr. fængsel for værnemageri, men ved Lands- og Højesteret blev han frifundet.
Han boede på sin ejendom i Jylland og først i 1954 flyttede han til Irland for at blive direktør for en cementfabrik.
Kendte projekter, der ofte sættes i forbindelse med Gunnar Larsen
I bogen vil man kunne læse hans egen version af de arbejder han i 1941 igangsatte. Udbygninger af vestjyske fiskerihavne, anlæg af cementbaner i Københavns Lufthavn, påbegyndelse af Motorring 3 vest for København og Rødby-Femern ruten (Fugleflugtslinjen).
Trafikminister Gunnar Larsen tager det første spadestik til Rødby-Femern ruten d. 14. september 1941. Spaden knækker, hvilket skaber stor moro. Bag Gunnar Larsen ses generaldirektøren for DSB, Peter Knutzen. Generaldirektøren Knutzen (1887-1949) blev efter befrielsen anholdt og løsladt flere gange. Han blev anklaget for mange forhold, herunder ”National uværdig Optræden”. Knutzen blev frifundet for de fleste anklager, men dømt for enkelte forhold og afskediget med pension. (Arkiv: Frihedsmuseet).
Arbejdet på Rødby-Femern forbindelsen stoppede ret hurtigt og arbejdet blev først genoptaget ca. 15 år senere. Da ministeren skulle tage første spadestik i 1941 ved færgehavnen knækkede spaden. Rygter opstod om sabotage, men som man kan se på Danmarks Jernbanemuseum i Odense, ligger årerne forkert i skaftet på spaden. Mange så noget symbolsk i, at spaden knækkede.
I årene 1941-43 blev der anlagt fire cementbaner i Københavns Lufthavn i Kastrup. Det var i den periode, hvor Gunnar Larsen var minister for offentlige arbejder. Anlæg af banerne er omtalt i hans dagbog. Blev banerne anlagt efter henstilling fra Luftwaffe eller fordi Gunnar Larsen uofficielt fortsat var direktør for en cementfabrik?
Leder man efter detaljer om hans finansiering af Rudolf Christiansen, ”Hestetyven”, der spionerede mod kommunistiske kredse, er materialet meget sparsomt.
Hestetyven, Rudolf Christiansen blev født i 1893 og han døde meget pludselig på Hitlers fødselsdag i 1944. Hestetyvens spionage mod kommunisterne i Danmark blev finansieret af Gunnar Larsens cementfirma efter ønske fra Rigspolitichefen, den senere justitsminister Thune Jacobsen. Honorar fra Gunnar Larsen var på ca. 32.000 nutidskroner. Ofte kunne ”Hestetyven” sælge de samme oplysninger til tyskerne igen mod et passende honorar. (Privatarkiv: Foto taget af Københavns Politi 28. oktober 1940).
Vil man læse om F.L. Smidth & Co er der mange notater, selv om Gunnar Larsen formelt nedlagde sine hverv i firmaet, da han blev minister i sommeren 1940.
