Det går ikke så godt med at få flygtningene i arbejde, i hvert fald ikke i de fynske kommuner. Det viser evalueringer om virksomhedspraktik i årene 2010 til 2014 ifølge Danmarks Statistik.(Fyens.dk)
Samtidigt dokumenterer konsulentfirmaet LG Insigt, som har udviklet de såkaldte branchepakkefoløb, at det er muligt at få hele 34 procent i job.
Branchepakkefoløb går ud på at få de ledige ind i praktikforløb hvor der er reel efterspørgsel efter arbejdskraft.
De fynske kommuners integrationskonsulenter har hidtil lagt mindre vægt på om der reelt var et job. Men nu går de fynske kommuner altså Insight i bedene, og der er foreløbigt lavet samarbejdsaftaler med Bilka, Ikea og ISS.
Der er al mulig grund til, at håbe det lykkes Fyn at vende den kedelige statistik, og meget kan tale for at det vil blive relativt nemt, at skaffe jobs til ufaglærte flygtninge indenfor de nævnte virksomheder.
Sværere kunne man formode det vil blive at få de uddannede flygtninge i arbejde, dem hvis uddannelser svarer til mellemlange uddannelser på bachelor- og masterniveau
Denne gruppe flygtninge har selvsagt et stort ønske om et arbejde på niveau med det de havde i hjemlandet, imidlertid er det her meget vigtigt med gode sproglige kompetencer, på dansk og på engelsk.
Noget tyder imidlertid på, at selvom flygtningene fremhæver sig selv med gode kompetencer på engelsk, så har de det reelt ikke altid.
Det så den Korte Avis flere eksempler på, da en gruppe veluddannede syrere demonstrerede i Aarhus mod regeringens integrationsydelse.
Initiativtageren til demonstrationen, som selv var en veluddannet jurist, havde fx meget svært ved at føre en samtale på engelsk, så han fik hjælp af en tolk. Og sådan var det med flere andre, som Den Korte Avis forsøgte at tale med.
En analyse foretaget blandt godt 2000 syrere, der kom til landet fra 2009 til midten af 2013, viser, at kun 13 procent af syrerne var i job efter tre år.
