Omar Hussain på 27 år var sikkerhedsvagt i et britisk supermarked, og han boede hjemme hos sin mor. Men så fandt han ud af, at han ville være hellig kriger.
Før han forlod Storbritannien, erklærede han på TV: ”Jeg hader Storbritannien. Det eneste, der kunne få mig til at vende tilbage til Storbritannien, skulle være, hvis jeg ville plante en bombe et eller andet sted.”
Han har også deltaget i en propaganda-video for Islamisk Stat, hvor han opfordrede Vesten til at sende tropper mod Islamisk Stat, for så skulle de få deres bekomst: ”Vi vil sende dem tilbage én efter én i kister.”
En drabelig kriger, som man kan forstå. Han har også fået nogle særlige kriger-navne. Blandt andet kalder han sig Abu Awlaki efter en af verdens mest fremtrædende og berygtede terrorister Anwar al-Awlaki, der blev dræbt af USA.
Nedtur
Men, ak, nede i Syrien er det ikke gået, som Omar Hussain havde forestillet sig. Han kommer ikke rigtig i kamp. Han går og keder sig og poster derfor en hulens masse beskeder af sted på de sociale medier, hvor han flæber over sin tilværelse.
For eksempel, at det tog ham 50 minutter at skrælle 10 kartofler. Så var han også så udmattet, at han måtte vente til den næste dag med at skære kartoflerne i skiver! ”Livet kan ikke fortsætte på den måde,” som han skriver i en kommentar.
Omar har været vant til, at mor klarede den slags for ham. Så nu sukker den hellige kriger i sine beskeder, at han hellere må se at få anskaffet sig en tjener (en ”sabi”).
Det lykkes ham dog at få bikset et eller andet ubestemmeligt sammen i en pande, som han straks sender et foto ud af. Stolt kalder han sig selv for en rigtig ”køkkenchef”.
Den er også gal med vasketøjet. Det er slemt nok, at man skal vaske selv. Men det er særlig slemt, hvis det regner – så bliver man forvirret og kan ikke rigtig finde ud af, at få tøjet hurtigt ind igen.
”Åh, min elskede, hvor jeg savner dig”
Omar delagtiggør verden i mange andre spændende detaljer fra sin hverdag. Om, hvordan han fodrer sin kat. Om at han har været i swimmingpool. Om en tur i fitness-center.
Og så kommer den store afsløring: Den stolte Abu Awlaki søger trøst i luksuschokolade (Ferrero Rocher). Han skriver: ”Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle spise dette i Syrien. Chokolade kan udrette mirakler, når man føler sig ensom.”
Han bliver også helt poetisk, da han beskriver, hvordan han savner sine Jaffa kager, som han ikke har smagt i et år. ”Åh, min elskede, hvor jeg savner dig,” som han udbryder.
Ingen vantro at skære halsen over på, ingen kvinder at voldtage
Stakkels Omar. Han så en stor og glorværdig karriere foran sig – nu går han så og tuller rundt og kan slet ikke komme til at skære halsen over på de vantro og voldtage kvinderne. Det er en hård skæbne.
En vis duft af hellig krig bliver det dog til for Omar. Han har lagt et billede ud, hvor han stolt står sammen med små piger og drenge, mens de alle laver den islamistiske hilsen med pegefingeren i vejret. To af de små tilhyllede piger har geværer i hånden.
Men hvornår får Omar selv lov til at kæmpe med gevær i hånd? Det er ikke til at sige. Men én ting er sikker:
Vi skal nok få det at vide på de sociale medier.
(Kilde: Daily Mail)
Hussain, 27, from High Wycombe, first came to prominence when he appeared in a ISIS propaganda video, urging the West to send troops to fight ISIS, vowing ‘we’ll send them back one by one in coffins.’
Last August, Hussain appeared on BBC2’s Newsnight, saying: ‘I hate the UK, the only reason why I would intend to return to the UK is when I want to come and plant a bomb somewhere.’
Read more: http://www.dailymail.co.uk/news/article-3003874/The-hopeless-British-ISIS-jihadi-Former-Morrisons-security-guard-threatened-bomb-UK-struggles-peel-potatoes-wash-clothes-Syria.html#ixzz3V1EfxJFH
Follow us: @MailOnline on Twitter | DailyMail on Facebook