Han kom på skadestuen i sin militæruniform og fik besked på at flytte sig ud af syne, så han ikke skabte uro hos ’folk fra alle mulige kulturer’

Facebook

Sergent Mark Prendeville er ingeniør i det britiske luftvåben. Under en øvelse fik han kemikalier fra en brandslukker i øjnene, og han måtte bringes på skadestuen i sin kampuniform.

 

38-årige Prendeville, der er veteran fra Irak og Afghanistan, var fuldkommen målløs over, hvad der skete, da han ankom til skadestuen.

 

To gange blev han bedt om at flytte sig ud af syne for ikke at skabe uro med sin uniform. Personalet forklarede, at ”vi modtager jo folk fra alle mulige kulturer her”.

 

Sagt på en anden måde: Der kunne være patienter, som ville reagere aggressivt, hvis de så en britisk soldat i uniform.

 

To gange blev han bedt om at flytte sig

Marks far Jim Prendeville, der selv er gammel soldat, siger til The Telegraph, at han er ”stærkt forarget” over behandlingen af sønnen. Faderen fortæller:

 

”Et medlem af personalet bad ham om at gå rundt om hjørnet, så han ikke kunne ses af andre – de kunne blive urolige over, at han var i uniform.”

 

Mark gik med til det for ikke at skabe ballade. Men da han så havde stillet sig rundt hjørnet, kom et andet medlem af personalet og bad ham om at flytte sig endnu engang, fordi det kunne gå galt ”hvis nogen så ham i uniform”.

 

Mark spurgte så: ”Hvorfor skulle jeg flytte mig?” Og så fik han forklaringen om, at ”vi modtager folk fra alle mulige kulturer her”.

 

Landets soldater bliver behandlet som spedalske

Nu er det altså kommet så vidt, at en britisk soldat, der har kæmpet med livet som indsats i hårde krige, ikke kan vise sig i sin uniform på et britisk hospital. Selv om han var blevet såret i uniformen og var nødt til at komme på hospitalet med det samme.

 

Om personalets svømmende snak om ”folk fra alle mulige kulturer” kan man vel i øvrigt sige: Stort set alle kendte angreb på britiske soldater i Storbritannien kommer fra muslimer.

 

Faderen Jim Prendeville siger: ”Sikke en måde man behandler sine soldater på – de er villige til at sætte deres liv på spil, og så behandles de som spedalske, når de kommer på skadestuen.”

Hospitalets version

Hospitalet, hvor episoden fandt sted (Margate i Kent), har en lidt anden version af forløbet: Et medlem af personalet havde spurgt Mark Prendeville, om han ønskede at side inde på afdelingen i stedet for i venteværelset.

 

Ifølge hospitalet havde den pågældende handlet i ”god tro”, fordi der tidligere har været et skænderi mellem ”et medlem af offentligheden” og en anden soldat.

 

Hospitalet understreger dog, at medlemmer af de væbnede styrker skal behandles nøjagtig som alle andre, uanset om de er i uniform eller ej.

 

”Vi vil nu gøre dette klart for alle medlemmer af vores personale og vil forsøge at sikre os, at noget lignende aldrig sker igen.” (The Telegraph)

 

Asyltilstrømningen får problemerne til at vokse og vokse

Så får man se, hvad det bliver til. Kendsgerningen er i hvert fald, at et hospital diskriminerede en soldat i uniform, fordi man var bange for reaktionen fra mennesker med ”forskellig kulturel baggrund”.

 

Disse mennesker nyder godt af det britiske samfunds goder, men opfatter nationens soldater som fjender. Hvis der ikke var kommet medieopmærksomhed omkring Mark Prendevilles sag havde hospitalet formentlig bøjet sig for deres trusler og pres.

 

Mark Prendeville fik nogle dråber, der fjernede hans øjenproblemer. Men intet tyder på, at sådanne problemer med indvandringen fra især den muslimske verden fjernes.

 

Den massive asyltilstrømning til Europa får tværtimod disse problemer til at vokse og vokse.

 

(The Telegraph, Daily Mail, The Sun)

Del på Facebook