Gymnasieelever i provinsen klarer sig bedst – forklaringen er, at de ofte har en bedre arbejdsmoral

Dansk Erhverv har lavet en analyse af gymnasiernes forskellige evne til at løfte elevernes karakterniveau i løbet af de tre gymnasieår. Man hævder, at gymnasierne i provinsen er bedst til at gøre eleverne dygtigere, hvis man tager højde for elevernes karakterer fra folkeskolen og deres socioøkonomiske baggrund. Berlingske 28.10

 

Det er lige før, man tror, det er en nyhed. Det er det ikke.

 

En forkert og en rigtig forklaring

Det er nemlig ikke første gang Dansk Erhverv forsøger at sælge deres analyse som banebrydende for vurderingen af gymnasiernes forskellighed og kvalitet. Og de glemmer også denne gang at sige, at sådan har det altid været. Provinsens gymnasier, eller nogle af dem, har altid flyttet eleverne mere, og det er der flere grunde til.

 

Dansk Erhverv hævder, at det er skolernes og lærernes præstationer, der afgør, hvilken karakter eleverne får ved studentereksamen. Selvfølgelig spiller skolerne og lærerne en vigtig rolle for elevernes udbytte af undervisningen, men analysen har en meget forsimplet måde at anskue sagen på. Dansk Erhvervs undersøgelse tager ikke højde for elevernes, deres forældres og lokalsamfundets holdninger i almindelighed til uddannelse.

 

Når eleverne på visse gymnasier i provinsen flytter sig mere, end Dansk Erhverv forventer, hænger det i høj grad sammen med, at holdningen til skolen og til den indsats, der skal lægges i skolearbejdet, ofte er ganske forskellig fra den, man kan møde på gymnasierne i de store byer.

 

Bevidstheden hos eleverne og deres forældre om, at en ihærdig indsats også fra elevernes side er nødvendig og normal, er ofte betydelig stærkere i provinsen uden for de store byer. De har simpelthen ofte en bedre arbejdsmoral.

 

Læringstaxameter og Venstre

Dansk Erhverv foreslår, ligesom de gjorde sidste gang, de præsenterede en analyse af gymnasiernes ”løfteevne”, at taxameterfinansieringen ændres, og at man indfører et såkaldt læringstaxameter, så skolerne får penge efter deres evne til at løfte eleverne.

 

Det lyder umiddelbart tiltalende, men hvad er det så egentlig man belønner? Er det lærerne eller skolen eller er det i lige så høj grad elevernes arbejdsmoral, forældrenes opbakning og lokalsamfundets almindelige holdning til skolegang, som lærerne næppe har meget indflydelse på?

 

Men det er sådan set ikke det værste ved Dansk Erhvervs forslag, som Venstre siges at støtte, og som undervisningsministeren siger er ”en spændende tanke”.

 

Læs også
Små børn kan udvikle sig meget hurtigere, hvis vuggestuer systematisk arbejder med, hvad børnene skal lære

Det værste ved forslaget er dets mangel på forståelse for almene psykologiske mekanismer og dermed for, hvilke negative konsekvenser et læringstaxameter vil have. Det ligger ellers lige for, og det er påfaldende, at man ikke har villet tage ved lære af de meget alvorlige bivirkninger taxameterfinansieringsmodellen har haft for uddannelserne.

 

Karakterernes betydning

Der er al mulig grund til at revidere taxameterordningen, som den er skruet sammen i dag. Den belønner nemlig gymnasierne økonomisk for at optage så mange elever som muligt, og til at lade dem bestå uanset deres fremmøde til timerne og uanset deres faglige niveau.

 

Det har i den virkelige verden, uden for de teoretiske analyser, betydet, at umotiverede og uegnede elever optages i gymnasiet, at det samlede karaktergennemsnit ved studentereksamen er steget, og at antallet af topkarakterer (12-taller) i dag er tre gange så højt som antallet af topkarakterer (11 og 13-taller tilsammen) før taxameteret blev indført.

 

Denne stigning i karakterniveauet, som slet ikke modsvares af en stigning af det faglige niveau, er sket i en situation, hvor skolerne alene har en egeninteresse i, at eleverne består. Allerede i dag er det sådan, at 84% af lærerne ifølge en CEVEA-undersøgelse er helt eller delvist enige om, at taxametersystemet sætter økonomien over uddannelseskvaliteten.

 

En rundspørge har vist, at hver sjette gymnasielærer har ladet uegnede elever bestå, og at knap halvdelen føler sig presset af taxameteret til at få så mange elever gennem gymnasiet som muligt.

 

Hvad tror Dansk Erhverv (og Venstre?) mon egentlig, der vil ske, hvis det for skolerne ikke bare drejer sig om, at eleverne består, men at de består med en høj karakter?

Læs også
Skolen tog et stort skridt og forbød eleverne at have mobiltelefoner – først rasede de, men så skete noget helt fantastisk

 

Hvis skolerne også får en økonomisk interesse i, at eleverne får høje karakterer, vil det selvfølgelig betyde, at karakterernes himmelflugt fortsætter, og at karaktersystemet vil blive yderligere upålideligt og uegnet til at styre finansieringen af skolerne.

 

Uffe Gravers Pedersen er tidligere Undervisningsdirektør

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…