Flotte november-vine

Ligesom det usædvanligt lune novembervejr spreder vinhandlernes gode priser på ugens vintilbud positiv karma ud over os vinelskere. Udvalget af gode kup er voldsomt stigende, og stadig flere importører ønsker at får deres vine bedømt her i Den Korte Avis.

 

Senest tilkommet i leverandørkredsen er Horsens-firmaet Vinova, som drives af et par nørder, der som minimum kræver, at den vin, de sælger, skal have hjertet med, og på denne måde dækker Den Korte Avis hele spektret af kvalitetsvine, og hvad mere kan man ønske sig i en sød forjuletid.

 

Hvidvin

 

Domaine Ardhuy, 2013 Ladoix AOC, Côte d’Or, Bourgogne, Frankrig – Normalpris 250 kr. – Tilbudspris 200 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Hvis din fiskehandler eller du selv komponerer et skaldyrsfad med f. eks. røget laks, kogte jomfruhummere, krabbeklør, krebs og masser af pillerejer samt et par salater og hertil serverer denne biodynamisk dyrkede Chardonnay-vin, så vil englene starte deres julesang allerede nu.

 

Importør: Vinslottet, Greve.

 

Domaine Stentz Buecher, 2012 Riesling Ortel, Vin d’Alsace AAC, Wettolsheim, Frankrig – Normalpris 219,95 kr. – Tilbudspris 159,95 kr.

 

Den, der holder af tør, sprød og gennemren vin med både et touch af rosin- og mineralsmag, vil elske dette naturprodukt, som gør de bedste tyske hvidvine fra Rheingau og Mosel rangen stridig, når det bedste er bedre end det optimale.

 

Importør: Theis Vine, Skovlunde.

 

Læs også
Mortens Aften starter med en ny egetræsfadlagret gin

Chateau Pajzos, 2014 T, Tokaji Furmint, Sarospatak, Ungarn – Normalpris 119 kr. _ Tilbudspris 89,25 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Det ungarske slot ligger lige i Tokaj regionens smørhul, hvor der i århundreder er dyrket de berømte søde dessertvine. Ejer er Ronan Laborde, der også ejer Pomerol-slottet Château Clinet i Frankrig. Sammen med sit vinhold herfra fremstiller han bl.a. denne excellente, tørre vin, som er lavet af 100 pct. Furment-druer.

 

Importør: Propperiet, Brædstrup.

 

Rødvin

 

Bodegas Edelària, 2012 Viaterra, Terra Alta D.O, Tarragona, Catalonien, Spanien – Normalpris 129 kr. – Tilbudspris 99 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Læs også
Sassicaia – revolutionsvinen fra Toscana

Vinområdet ligger vest for Tarragona og er kendt for sine ældgamle beplantning af Garnacha-vinstokke, som giver en kraftig, nærmest blækagtig vin med intens bærsmag. Der blev dyrket vin i romertiden, men de første optegnelser er fra 1185.

 

Importør: D’Wine, Aalborg.

 

Château La Tonnelle, 2012 Haux Medoc AOC, Cissac, Frankrig – Normalpris 124,95 kr. – Tilbudspris 59,95 kr. ved køb af 12 flasker.

 

Der er tale om en klassisk Bordeaux, som engang dominerede hele den vinelskende verden på grund af sin klædelige sammensætning af Cabernet Sauvignon, Merlot og Petit Verdot. Tilbudsprisen bør virke som en magnet, for her er der tale om et ægte kup.

 

Importør: Philipson Wine, Kokkedal.

 

Læs også
Årets vinøse mandelgave – det er bogen: “Vin 2020”

Bodega Pago de Cirsus, 2011 Vendimia Seleccionada, Navarra DO, Spanien – Normalpris 119,95 kr. – Tilbudspris 99,75 kr.

 

Bodegaen hører blandt de mest medaljehøstende i Navarra. 67 guldmedaljer er det foreløbig blevet til. Den aktuelle er lavet på Tempranillo, Merlot og Syrah druer og kan stærkt anbefales til en dyrekølle eller andet vildt.

 

Importør: Skjold Burne, Brøndby.

 

Cellers Unió, 2014 Les Tallades, Montsant DO, Catalonien, Spanien – Normalpris 119,95 – Tilbudspris 59,95 ved køb af 12 flasker.

 

Vinen, der er stukket sammen på et stort cooperativ af fire druetyper: Garnacha, Merlot, Tempranillo og Carignan, har farve som jordbærsaft og tydelig smag af granatæble. Den fylder munden med behagelig frugt, og der er en meget lang eftersmag. Et fint bud på en vin til en sammenkogt ret.

 

Importør: Vinmonopolet, Silkeborg.

Læs også
Ren nydelse fra Toro-vindistriktet

 

Bodega Obalo, 2012 Matulán Crianza, Rioja DOC, Sonsierra, Spanien – Normalpris 99,95 kr. – Tilbudspris 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

 

Vingården blev etableret i 2008, men har været omgivet af vinmarker, der er anlagt omkring 1900 med vinstokke, som stadig er i brug. Vinmageren hedder Susana Rodriquez, og hun laver en fløjlsblød koncentreret vin med enorm frugtintensitet.

 

Importør: Erik Sørensen Vin, Kokkedal.

 

Bodegas Ramón Bilbao, 2012 Edition Limitado, Rioja Alta DO, Hara, Spanien – Kampagnetilbud 99,95 kr. hos Meny.

 

Vinhuset blev kåret som Spaniens bedste producent I 2014, og det laver en moderne vintype uden overdrevet egetræssmag fra de nye fade. Duften er fyldt med frugt og krydderier, og i munden fornemmes saft og kraft på den gode måde.

Læs også
Coq au Bobler er bare lige sagen

 

Importør: GobiVin, Hvidovre.

 

Thunevin Selection/Cooperative Maury, 2013 Calandray Reserve, Côtes du Roussillon Village, Frankrig – Normalpris 94,95 kr. – Tilbudspris 69,95 kr.

 

En dejlig typisk sydfransk vin med et fint bid og en god frugtfylde, som passer fint sammen med et fasanbryst. Som garant bag vinen står slotsejer i både St. Emilion og Pomerol Jean-Luc Thunevin.

 

Importør: Jysk Vin – det gode glas, Randers.

 

Casella Wine, 2015 The Black Stump, South Eastern Australia, Australien – Normalpris 89,95 kr. – Tilbudspris 59 kr. ved køb af 6 flasker.

 

I glasset har vi en nærmest blæk-sort vin fremstillet på druesorterne Shiraz og Durif, som også er kendt under navnet Petite Sirah. Det er en sag, som både rummer brombær, solbær, lakrids og mørk chokolade, og det er en eminent ledsager til sammenkogte oksekødsretter. Super god.

 

Importør: Andrup Vin, Esbjerg.

 

Spier Winery, 2013 Dried on the Vine, Western Cape, Sydafrika – Normalpris 89,95 kr. – Tilbudspris 89 kr. ved køb af 2 flasker hos Kvickly, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen i hele november.

 

Som navnet siger, er druerne modnet til det rosinagtige på vinstokken frem til plukningen. Fremgangsmåden er inspireret Amarone-fremstillingen i Italien, og ligheden med den italienske vin er forbløffende og halvt så dyr.

 

Importør: Coop, Albertslund.

 

Bag in Box

 

LCW. Corporation, 2014 The Bag, South Australia, Australien – Kampagnepris 129 kr. hos udvalgte Meny og Spar butikker. Nærmeste forhandler: Ring til 46419600.

 

Denne let drikkelige Shiraz-vin med fine aromaer og krydrede noter er som skabt til at være grundvinen i årstidens Glögg-, Glühwein og Jägertee-produktion, når man ikke er tilfreds med de færdigblandede udgaver, man kan købe sig til. Find en god opskrift på Google.

 

Importør: Amka, Randers.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…