Debatten og Detektor – Fup og Fakta

Colourbox

I Debatten på DR2 den 26/2 (genudsendt 28/2 2015) sagde Clement Kjersgaard, at Danmark får 39% af sin energi fra vedvarende energi, men de 39% dækker kun elenergien, som er 20% af hele energien (varme, transport o.a. og udelukker skibstrafik).

 

De 39% svarer således til 8-9% af den totale energi, så der er 91% tilbage, som skal dækkes på anden vis.

 

Debattens deltagere protesterede ikke, da de måske heller ikke ved det. Heller ikke Detektor rettede det bagefter. Rent Fup!

 

Horns Rev 3 kommer til at producere 5-6% af den samlede danske elforsyning, hvilket svarer til ca. 1% af den samlede energiforsyning.

 

Kommer der driftsforstyrrelser eller kabelbrud, hvilket er sket 2 gange med møllerne ved Anholt, så skal forbrugerne betale.

 

Økonomien taler vi ikke om

Der er mange såkaldt grønne arbejdspladser i fx vindindustrien, som er støttet af staten og kræver kapital og investeringer.

 

I 2013 beløb det sig til 17 mia. kr. til kabler, rørledninger, kraftværker, transformerstationer osv. Lars Aagaard fra Dansk Energi siger:

 

Energiindustrien er derfor meget afhængig af at kunne tiltrække investorer til sine aktiviterer, som typisk er politisk reguleret. Det kan vi kun, hvis der er holdbare og langsigtede mål og rammer – og tillid hos investorerne til, at politikerne ikke løber fra aftalerne eller ændrer dem.

 

Økonomien spiller tilsyneladende ingen rolle, når vi skal være grønne!

 

Steen Gade siger det er et guldæg og han mener dermed, at vindindustrien spinder guld til Danmark, – den spinder i hvert fald guld til Vestas’ topchefer, der i 2014 hver fik ca. 20 mio. i løn inkl. bonus for deres arbejde med at skrabe statsstøttede ordrer ind.

Læs også
Vindindustrien har problemer og bør kende sin begrænsning!

 

Statsstøtten kommer fra borgerne via energiafgifter!

 

Apple’s valg af Danmark og Viborg skyldes bl.a., at man ønsker et center baseret på 100% CO2 fri energi, og ud over vind og sol, som er ustabil energi, da vinden skal blæse og solen skinne, skal der være stabil forsyning med vandkraft fra Norge.

 

Hvordan vil man sikre sig, at Norge ikke blander olie eller thorium i energien – er der en speciel knap?

 

Et tabu

Mens mennesker, der bor på isolerede små øer i Stillehavet og andre steder, frygter for deres tilværelse pga. klimaændringer med vandstigning og mere ekstremt vejr, så er politikerne på Christiansborg endnu ikke villige til at drøfte kernekraft, som i dag er eneste mulighed for at bremse den globale opvarmning, da de vedvarende energier globalt kun dækker få procent.

 

Kernekraft er stadig tabu i Danmark, mens man i andre lande tager det alvorligt. Danskerne tænker nationalt og ikke globalt, når det drejer sig om klimaet, som ikke har nogen grænser.

 

Læs også
Valgkamp: Nej til klimakaos! – Ja til atomkraft

Nu er Copenhagen Atomics på banen med deres udvikling af en Thorium Molten Salt Reaktor – en såkaldt waste burner (atomaffaldsbrænder) og er med i en gruppe under den engelske regering.

 

Vi bør i Danmark være stolte af, at Copenhagen Atomics prøver at løfte arven efter Niels Bohr, men vore politikere – og medier – vælger i stedet at ignorere dem.

 

Det vil betyde, at udlandet får gavn af deres viden og ekspertise. Her i landet er man mere interesseret i at vide, hvad Bonderøven nu har fundet på! Det er Fakta!

 

PS: Copenhagen Atomics is a Danish group that was established in 2014. The group comprised of physicists and chemistry professionals including DTU (Danish Technical University) and Niels Bohr Institute staff. The current goal of the group is to collaborate with the UK government to build a 50 MW waste burner pilot plant, which can burn spent nuclear fuel from Light Water Reactors (LWR). There is approx. 100,000 Ton of LWR spent nuclear fuel in the world which need a solution.

 

Copenhagen Atomics has been invited to participate in the project alongside with other global players in the emerging Molten Salt Reactor industry such as Flibe Energy, Transatomic Power, Terrestrial Energy and Thorcon Power. (itheo.org)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…