Belgien er det land i Vesten som har rekrutteret det højeste antal jihadister til Islamisk Stat, i forhold til landets indbyggerantal. En kedelig rekord men ikke overraskende.
I Bruxelles er der for eksempel en bydel som hedder Molenbeek. Bydelen er beboet med omkring 80 procent indvandrere og efterkommere fra muslimske lande, mange med marokkansk baggrund.
Terrorangrebet i Paris trækker tråde til Molenbeek. Bruxelles bydelen er en højborg for forskellige terror-sympatisører, herunder IS og Al-Qaeda.
Bydelen har et meget dårligt rygte, kriminalitetsraten er høj, der er 22 moskeer til at servicere de mange muslimer, de fleste butikker er rettet ind efter islamiske normer. Flere kendte terrorister er opvokset i eller har boet der. Molenbeek er hjemsted for en meget farlig opblomstring af radikal islam.
Men hvordan kan det gå så galt i en fin international by som Bruxelles, og i et kvarter blot få kilometer fra EU´s hovedkvarter?
Antropolog og krigsfotograf Teun Voeten som har boet i Molenbeek i 9 år mener, at en stor del af årsagen skal findes i en allestedsnærværende og massiv kulturfornægtelse. Ingen har ville se i øjnene, at Molenbeek gik fra at være multikulturel til monokulturel indenfor et årti eller to. Ingen har ville erkende at radikale islamiske kræfter gjorde sin magt mere og mere gældende blandt bydelens nu knap 100.000 indbyggere. Det var slemt i 2006, idag er det meget meget værre.
Molenbeek er et uhyggeligt eksempel på et muslimsk parallelsamfund, som har fået lov at vokse sig stort og hvor udviklingen nu er total ude af myndighedernes hænder. Sådanne parallelsamfund findes overalt i Europa, og mange steder er status, at politiet ikke tør færdes indenfor disse områder.
Teun Voeten var i Paris under det store terrorangreb den 13. november.
Da det blev klart, at terroristerne havde forbindelse til Molenbeek kom det som et chok for mange. Men dét der overraskede Teun Voeten mest, var Belgiens chok over forbindelsen.
”I de ni år jeg boede der var jeg vidne til at nabolaget blev mere og mere intolerant. Det blev umuligt at købe alkohol i de fleste butikker og supermarkeder. Jeg hørte om fanatikere som pressede kvinder til at gå med slør. Islamiske boghandlere skød op overalt og det blev umuligt at købe en anstændig avis.”
“Ingen steder var der en bar eller en café hvor hvide, sorte og brune mennesker ville blande sig. I stedet var jeg vidne til småkriminalitet, aggression og frustrerede unge der spyttede på vores veninder og kaldte dem beskidte ludere. Hvis man sagde noget om det blev man skældt ud og kaldt racist. Der plejede at være jødiske butikker på Chaussée de Grand, men disse blev terroriseret af bander og unge børn og de fleste lukkede i 2008. Jeg forlod Molenbeek i 2014, ikke af frygt, men som jeg husker det, fordi jeg mødte en salafist på gaden som forsøgte at konvertere mig. Jeg kunne ikke længere holde ud at leve i dette subsistensløse, fatalistiske kvarter.”
Hvem er de
Man kan få et indblik i, hvem disse fatalistiske typer er i en kort dokumentar om salafistiske muslimer i Molenbeek. Journalisten har med års mellemrum besøgt bydelen, første gang i 2012. På et tidspunkt får han kontakt til en gruppe muslimer som han får lov til at filme mens de fortæller om sig selv og deres livssyn.
Gruppen af interviewede muslimer er alle medlemmer af organisationen ”Sharia4Belgium”, den organisation der har rekrutteret flest militante muslimer til Syrien fra Belgien.
En af Sharia4Belgium muslimerne fortæller, at døden kun kan gøre ham godt, derfor kan Vesten intet stille op med folk som ham.
”Hvad kan mine fjender gøre mig? Hvis de dræber mig bliver jeg Shahid, om Allah vil, og hvis de smider mig ud af landet, kan jeg rejse i Allahs verden, udforske Allah verden; hvad kan fjender gøre mig? De kan intet gøre.”
Shahid er betegnelsen for en særlig slags martyr, og det anses som en stor ære hvis Allah belønner en med Shahid-status. Shahid har en højere status end en almindelig martyr, en kvinde som dør i barselsseng kan også blive Shahid.
Formanden Anjem Choudary
Sharia4Belgium er blomstret op med hjælp fra britiskfødte Anjem Choudary, som er kendt for at ville omstyrte Vesten, så islamisk sorte flag kan veje fra hver en regeringsbygning. En af Choudarys ypperste elever er en marokkansk migrant Fouad Belkacem, han siger:
”Sig Allahu akbar sig Allahu akbar…der er mange muslimer i belgisk politik … det forstår jeg ikke, enten er man muslim eller også støtter man demokratiet. Man kan ikke gøre begge dele på en gang. Vogt dig Sarkozy min landsmand, vi kommer. Vi kommer med Allahu akbar. Vi kommer med en atombombe, lavet af Allah. Vi kommer med vores sorte flag”.
Muslimen taler om Sarkozy fordi optagelsen foregik i 2012, før Hollande overtog magten.
De tog hans søn
Journalisten har også været i kontakt med en mand som mistede sin søn til Sharia4Belgium og Islamisk Stat. Manden Dimitri fortæller, at hans søn konverterede til islam og herefter gik det hurtigt ned af bakke. Han blev underlig i hovedet og forandrede sig fuldstændig.
Faren fortæller, at han mange gange tog kontakt til lederne i den klub(moské) sønnen kom i, og han inviterede også hans lærermester hjem. Dimitry ville ikke finde sig i, at muslimerne hjernevaskede hans søn. Den desperate far håbede på en måde også, at han kunne afsløre de radikale muslimer i noget kriminelt, men der var aldrig noget at komme efter.
”Lederen var meget karismatisk, meget pragmatisk. Han sagde ”Vi er fredelige muslimer”. Det var ligesom at sidde til bords med djævelen. Det var djævlen der sad ved mit bord. Så intelligent og pragmatisk. Det var helt utroligt,” fortæller han.
Dimitri ser, at mange muslimer går på gaden for at sprede islams budskab, og han mener, at der er grobund for deres radikale budskaber.
”Europa er i dag som en tom kasse. Man har ikke idealer i livet længere, der er ikke længere mennesker man kan se op til. Så alle disse unge mennesker, og problemerne med dem, er faktisk at de søger og er idealister … det er klart at de udnytter alle disse unge mennesker. Selvfølgelig. De radikale ekstremister bruger dem i Allahs navn.”
Faderen sammenligner det der sker med en narkomans afhængighed af stoffer.
”Med min søn som eksempel, det er ligesom et junk i armen, men det er ikke i armen, det er i dit hoved. Så er man ikke sig selv længere.”
De rejste i kølvandet på det arabiske forår
Journalisten filmede også på en lokal kaffebar. Den Røde café.
”Sheik Osama Bin Laden, må Allah vise ham nåde, han var den smukkeste person i vores generation,” siger en.
”En muslim i fængsel eller en muslim på vej i fængsel, er en god muslim,” siger en anden.
To af de unge muslimers ledere var netop røget i fængsel, men pga. det arabiske forår betød det ikke så meget, jihad foregik nu for alvor uden for Belgiens grænser. Pludselig kunne myndighederne registrere at mange af de unge muslimer forsvandt fra gaderne. Nogle i bil andre med fly. Den fri bevægelighed gav dem mulighed for, at flytte sig usete rundt til Syrien og tilbage igen.
”Min søn sagde han skulle på ferie med vennerne. Nogle siger de skal studere i Egypten eller England. De fleste unge som rejser til Syrien forsvinder som en tyv om natten,” siger Dimitri som mistede sin søn.
Islam er islam
Borgmesteren i Antwerpen Bart De Wever siger, at han tidligere har gjort opmærksom på det alvorlige problem. Men ingen tog Sharia4Belgium alvorligt og nu er problemet blevet meget større.
”De mest fanatiske, som er dem der rekrutterer de unge, er ofte veluddannede. De hverver de unge og konvertitter, hvorefter de sender dem til Syrien. Det er det vi har set de seneste to år. Jeg har aldrig opfattet dem som fjolser.”
Filip Dewinter er politiker, han mener der mangler oplysning om hvad islam egentlig står for.
”Vestens politikere er meget bange for at blive kaldt racister, så de er multikulturelle og derfor har de en ovevældende respekt for islam, og for radikal islam. Men de kender ikke islam og de tror stadig de kan integrere islam i vores samfund. Lave en slags europæisk oplyst islam. Men islam er islam og vil altid være det. Islam hader Vesten. Og islams eneste mål for øjeblikket er at tage over. Selv i dag, er Sharia4Belgium aktive i Europa. De spreder terrorkoret i ISIS tjeneste.”
Den israelske Dokumentar han ses HER. Unge i Molenbeek kan ses HER. Molenbeek 2006 kan ses HER.