Den fjerde alder er på vej – og kommer bag på os

Den fjerde alder er på vej – og kommer bag på os.

 

1,4 millioner danskere, eller 25 % af os alle, er i dag over 60 år, og vi bliver langt ældre end vi har tænkt over. Det er den gode nyhed, men de fleste af os har slet ikke tænkt over, hvad vi vil bruge årene til, og hvilke konsekvenser det giver i mange områder af det kommende liv.

 

”Den fjerde alder” er betegnelsen af det længere liv der er konsekvensen af at vi danskere, ifølge befolkningsfremskrivninger, gennemsnitligt lever længere end tidligere generationer.

 

Forskerne peger på, at den såkaldte 68+ generation i snit lever 21 år længere end deres forældres generation. – Spørgsmålet er derfor – hvad vil man egentlig bruge de år til, hvordan vil man tilrettelægge dem, er der disponeret økonomisk rigtigt, og hvad kan der endnu gøres for at vedligeholde, eller ligefrem øge livskvaliteten i de ekstra mulige tildelte år?

 

Ægteparret Tamara og Georg Julin har brugt år på at analysere de muligheder det indebærer at opnå flere leveår, men også udfordringerne. I hvert sit professionelle virke har de stor berøring med aldersgruppen 55+, og gennem foredrag er de nu i gang med en længerevarende foredragsturné rundt i hele landet, og det tyder på stor interesse.

 

Om det er i Løgstør, midt på Langeland, på Sjælland, i København, eller på Bornholm møder der mellem 50 og 250 mennesker frem i den berørte aldersgruppe.

 

Mange af de spørgsmål som det godt to timer lange foredrag indeholder, tager bogen “Den fjerde alder – planlæg den i din tredje alder” udgangspunkt i, og giver råd, vejledning og anvisninger på. Udover faktuelle kendsgerninger, har forfatterne Tamara og Georg Julin inddraget deres livserfaringer og refleksioner, da bogen er tænkt som en samtalebog med partneren, familie eller venner, og til inspiration for de mange, der har en statistisk mulighed for at opnå – en fjerde alder.

 

Indholdsfortegnelsen i bogen peger på både praktiske, holistiske, juridiske og økonomiske områder, som mange af os ikke har sat sig ordentlig ind i, og som kan afgøre den kommende alders livskvalitet. Det gælder f.eks. boligforhold, kost, daglig motion i krop og hjerne, fællesskab og tabuemner som ”sidste vilje”, død og arv.

 

De spændende reaktioner på selve foredragene, de mange nye forespørgsler om flere foredrag, og den netop udgivne bog, der nærmest er blevet revet væk fra boghandlernes hylder, tyder på at emnet om ”ældrestyrkens generation” er aktuel som aldrig før.

 

Der er flere informationer om bog og foredrag på www.denfjerdealder.dk
Tamara og Georg Julin

Del på Facebook