4 gode grunde til at vælge privatleasing

gomore.dk/leasing

Overvejer du også at privatlease i stedet for at købe, næste gang du eller familien skal have ny bil? Så læs med her, hvor Rasmus Preuthun Carlsen, Commercial Director hos GoMore, giver dig fire gode grunde til at bruge privatleasing:

 

1. Sikkerhed i budgettet

“Med privatleasing har du mere sikkerhed i budgettet, fordi du nemt kan forudse dine udgifter. Du betaler en fast månedlig leasingydelse, og så kommer der ikke uforudsete udgifter til bilen i form af værksted og service,” fortæller Rasmus.

 

2. Ny bil oftere

Kan du lide duften af ny bil, er grund nummer to måske udslagsgivende. “Når du leaser en bil, er den ofte fabriksny ved levering. Du kører derfor i en ny og moderne bil, hvor sikkerhed, komfort og brændstoføkonomi er i top. Efter 12 eller 24 måneders leasing kan du skifte til endnu en ny bil med det seneste udstyr og behov for færre værkstedsbesøg.”

 

3. Du har ikke bundet pengene

Ifølge Rasmus hos GoMore giver privatleasing større økonomisk frihed: “Ved køb af en bil har man hele udbetalingen til at starte med og binder derfor en stor sum penge. Det er dyrt og kan presse budgettet. Når du privatleaser, er der ofte ingen eller kun en lille udbetaling. Således binder du ikke penge og får mere luft i budgettet.”

 

4. Mindre besvær

Sidst, men ikke mindst, fremhæver Rasmus, at leasing betyder mindre besvær: “Som ejer af en bil står du selv for service, forsikring, vedligeholdelse og evt. videresalg. Når du privatleaser, slipper du for både besværet og de bekymringer.”

 

Du kan læse mere om privatleasing.

 

 

 

Del på Facebook