Stærk folkelig modstand mod udlændingepolitikken ryster Tysklands politiske elite

You Tube

I aften kl. 18.30 vil tusindvis af mennesker demonstrere i den tyske by Dresden. Disse demonstrationer har været gennemført hver mandag aften siden oktober.

 

Undervejs er antallet af deltagere vokset kraftigt. Sidste mandag var der over 10.000 på gaden.

 

Arrangørerne hedder PEGIDA (”Patriotische Europäer gegen die Islamisierung des Abendlandes”). De kalder til protest mod en indvandring, der er kommet ud af kontrol, og en voksende indflydelse for radikal islam i Tyskland og Vesten i øvrigt.

 

Demonstrationerne i Dresden er et blandt flere udtryk for, at Tyskland nu bliver ramt af folkelig modstand mod de seneste årtiers udlændingepolitik – i lighed med en række andre europæiske lande.

 

Først Sverige – nu Tyskland

Tyskland har en større tilstrømning af asylansøgere og ikke-vestlige indvandrere end noget andet land i Europa. På verdensplan bliver det kun overgået af USA.

 

Alene i år er der kommet over 180.000 asylansøgere til landet, hvilket er en stigning på hele 57 procent i forhold til sidste år.

 

Tyskland minder om Sverige med hensyn til indvandringens omfang. De to lande ligner også hinanden på den måde, at eliten hidtil har holdt befolkningen i et jerngreb af politisk korrekthed. I Tyskland har denne korrekthed meget at gøre med den nazistiske fortid.

 

Sverige bliver nu ramt af et voksende folkeligt oprør, som især viser sig i den store fremgang for Sverigedemokraterne. Nu begynder noget lignende at ske i Tyskland. Og det skaber panikreaktioner i den tyske elite inde for politik og medier.

 

En opsigtsvækkende meningsmåling

Demonstrationerne i Dresden, der er fulgt op af mindre demonstrationer i enkelte andre byer, har fået mange fordømmende kommentarer fra ledende politikere. Men i politikernes fordømmelser gemmer der sig en stor uro.

 

Læs også
48 islamiske skoler underviser i intolerance og kvindehad, skriver britisk rapport

En opsigtsvækkende ny meningsmåling sætter yderligere skub i denne uro.

 

Denne måling gør det krystalklart, at modstanden mod den nuværende udlændingepolitik ikke bare kommer fra et trods alt begrænset antal mennesker, der demonstrerer. Den kommer fra store dele af befolkningen.

 

I den ny meningsmåling siger to tredjedele af tyskerne (65 procent), at regeringen ikke viser tilstrækkelig forståelse for deres bekymringer i forhold til flygtningepolitik og indvandring (TNS Forschung/DerSpiegel).

 

En tredjedel (34 procent) siger – på linje med PEGIDA – at der finder en tiltagende islamisering af Tyskland sted. Det er et meget højt tal i et land, hvor den politiske korrekthed har været så udtalt.

 

Et nyt parti

Samtidig er tilslutningen vokset til et politisk parti, der kalder sig PEGIDA’s ”naturlige forbundsfæller”.

 

Det drejer sig om Alternative für Deutschland, forkortet AfD. Et parti, der er modstander af euroen og kritisk overfor masseindvandringen fra ikke-vestlige lande.

Læs også
Kritikere af stram udlændingepolitik aner ikke, hvad de taler om – her kommer en historie fra det virkelige liv

 

Partiet fik 4,7 procent af stemmerne ved valget til Forbundsdagen i 2013 – lige under spærregrænsen. Siden er det gået stærkt fremad – en meningsmåling i september gav det 10 procent af stemmerne.

 

Røde politikeres skingre angreb

Ligesom i andre lande er det de røde politikere i Tyskland, der er mest skingre i angrebene på PEGIDA og de bredere folkelige protester.

 

Ralf Jäger, den socialdemokratiske indenrigsminister i delstaten Nordrhein-Westfalen, kalder således PEGIDA for ”nynazister i nålestribet tøj” – altså nynazister, der prøver at virke stuerene.

 

Det giver mindelser om Sveriges afgående socialdemokratiske statsminister Stefan Löfvén, der for nylig omtalte Sverigedemokraterne som ”nyfascister”.

 

Jägers sprogbrug bliver kritiseret af politikerne i de etablerede borgerlige partier CDU og CSU. Men også mange borgerlige politikere – især i CDU – har svært ved at finde ud af, hvad de skal stille op med protesterne. De fleste af dem er yderst uvillige til at indrømme, at de protesterendes krav om stramninger i udlændingepolitikken er berettigede.

 

Læs også
Ja til sharia: Socialdemokrater vil bane vej for, at muslimske mænd med flere koner kan få statsborgerskab

Folkelig bredde

PEGIDA har fremlagt et papir, hvor man formulerer bevægelsens målsætninger i 19 punkter. Her er det unægtelig svært at finde ”nynazisme”.

 

Punkt 1 lyder for eksempel: ”PEGIDA er FOR at modtage asylansøgere fra krigszoner og folk, som er ofre for politisk og religiøs forfølgelse. Dette er en menneskelig pligt!”

 

Der har dog tilsyneladende været højreekstreme kræfter med i demonstrationerne i Dresden. Men den brede folkelige modstand, som nu vokser frem, har ikke det fjerneste at gøre med højreekstremisme.

 

Den omtalte meningsmåling taler sit tydelige sprog om holdninger, der findes i en stor del af den almindelige befolkning.

 

Derfor er Tysklands elite rystet.

 

(Kilder: Der Spiegel, Die Welt, Gatestone Institute, The Local)

Læs også
Kunderne elskede pølsevognen på Brønshøj Torv, men nu har ejeren givet op efter grov chikane fra drenge – de krævede, at der kun blev solgt halal
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…