Spaniens hotte rosévin

_______

De Gode
Dråber
_______

Det hører til sjældenhederne, at en vinbonde kan bryste sig af, at nogle af hans vine får prædikatet af at være måske verdens bedste. Sådan er det imidlertid sket for den spanske vinproducent Enrique Concejo, hvis vingård Concejo Bodegas 13 km fra byen Valladolid i vindistriktet Cigales i provinsen Castilla y Leòn lægger vinstokke til nogle fremragende rosévine, som har fået den internationale presses bevågenhed.

 

 

100 års familieeje

Huset har været i Concejo-familiens eje i mere end 100 år, og oprindelig dyrkedes kun sød muskat-vin, men i 1987 gik Enriques bedsteforældre Pilar og Carlos til stålet. De rev de gamle vinstokke op og nyplantede markerne for at satse på kvalitetsdruer og -vine. Samtidig moderniseredes hele vinproduktionsanlægget, og der etableredes et hotel med restaurant ved at renovere en gammel tempelridderborg og bygge faciliteter i tilknytning hertil.

 

I dag råder bodegaen over 25 ha kunstvandede marker, som giver beskæftigelse i en 1800 m2 stor kælder, hvor man udover gærings- og tappeanlæg har installeret 400 amerikanske og franske egetræsfade.

 

 

 

Vinområdet

Vinmarkerne i Cigales ligger på begge sider af floden Pisuerga i 750 meters højde over havets overflade med en jordbund, der er sandet og fyldt med kalksten, og hvor dyrkning er indskrænket til at være vinstokke, som så at sige vokser bedst på mager og udpint jord.

 

Klimaet er kontinentalt, men præget af Atlanterhavet, og der er store temperatursvingninger mellem dag og nat. Vintrene er lange og præget af tåge og frost, mens somrene er varme og solrige. Den megen sol resulterer i høj alkohol, mens kølighed om natten bremser modningen, men fremmer en behagelig syre.

 

Rosé-producenter

Cigales, hvis produktion af vin kan dateres tilbage til 900-tallet, er kendt for produktion af rosévine med oprindelsesgarantien DO, som blev tildelt af vinmyndighederne i 1991. Denne gælder også for distriktets rødvine, mens hvidvinene først fik DO-certificering i 2011.

 

Læs også
Vin til ventetiden frem til jul

 

De røde druer, som benyttes i regionen, er Tempranillo, Garnacha, Cabernet Sauvignon og Merlot, mens hvidvinsdruerne hedder Albillo, Verdejo, Viura og Sauvignon Blanc.

 

Rosévinene fremstilles hovedsageligt enten af Tinta del País – det lokale navn for Tempranillo – og Garnacha, som blandes med hvidvinsdruerne Verdejo og Albillo, eller som en 100 pct. éndrue-vin på 100 pct. Tinta del País.

 

Denne drue tilfører roséen sin lilla farve og aromaer af brombær og solbær, mens Garnacha tilfører friskhed, elegance og alkohol samt frugt og blødhed. Verdejo-druen tilfører vinen aroma, mens Albillo giver syre og sødme.

 

En rosé fra Cigales skal indeholde minimum 50 % Tinta de País, Garnacha og Verdejo, men i de senere år er man begyndt at eksperimentere, så i dag finder man roséer, som indeholder de øvrige DO-druer fra området.

 

Kravet til rødvin er et minimumindhold på 50 pct. af Tempranillo eller af Garnacha druer.

 

Læs også
Vinhøsten skuffer i Europa men sætter rekord i landene syd for ækvator

 

 

Importør i Aalborg

Importøren i Danmark hedder D’Wine, som siden starten i 2011 har haft hjemsted med egen butik i Aalborgs centrum. Firmaet, hvis navn spiller på det engelske ”devine”, som betyder ”guddommelig”, handler udelukkende med spanske vine fra kendte som ukendte områder, og aftagerne er udover private kunder Dansk Supermarkeds Salling-kæde og restaurationssegmentet.

 

Fra Concejo Bodegas importeres fem vine, tre roséer og to rødvine, som alle har til fælles, at de er lavet på 100 pct. Tempranillo. Det er alle vine i topklasse med 5 eller 6 stjerner af 6 mulige. Det gælder mærkerne:

 

2013 Carredueñas Rosado (rosé) – normalpris 89 kr. – tilbudspris 69 kr. ved køb af 6 flasker (*****).

 

2012 Carredueñas Rosado (rosé med 4 mdrs. fadlagring) – normalpris 129 kr. – tilbudspris 89 kr. ved køb af 6 flasker (******).

 

Læs også
Vin til stormfuldt efterår

2012 Carredueñas Dolce 50 cl. (sød rosé) – normalpris 109 kr. – tilbudspris 79 kr. ved køb af 6 flasker.(******)

 

2013 Carredueñas Roble (rødvin med 4 mdrs. fadlagring) – normalpris 89 kr. – tilbudspris 69 kr. ved køb af 6 flasker. (*****)

 

2010 Viña Concejo (rødvin med 25 mdrs. fadlagring) – normalpris 179 kr. – tilbudspris 129 kr. ved køb af 6 flasker. (******).

 

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…