Pakistaner i USA var utilfreds med maden og slog konen ihjel. Forsvarer undskylder det med hans kultur

Noor Hussain på 75 år boede sammen med sin kone Nazar Hussain på 66 år i Brooklyn i New York. De havde mødt hinanden i Pakistan, hvor de blev gift, inden de sammen flyttede til USA.

 

I Pakistan er vold mod kvinder særdeles udbredt. Mænd har ret til at slå deres koner. I USA beskytter lovgivningen kvinder mod vold.

 

Men det mærkede Nazar intet til. Hun levede i et lukket parallelsamfund med den samme vold, som den mange kvinder oplever i Pakistan.

 

Det endte med at koste hende livet.

 

Linser i stedet for gedekød

En dag havde Noor forlangt gedekød til aftensmad. Men Nazar havde lavet noget andet – en ret uden kød hovedsagelig bestående af linser.

 

Noor blev rasende. Nazar svarede igen. Men det skal en kone ikke tillade sig ifølge en mand som Noor.

 

Han greb en stor trækæp og begyndte at banke løs på Nazar.

 

Han slog så vildt, at hendes blod sprøjtede op på væggen.

 

Men Noor fortsatte med at slå, indtil hun lå død som en ”blodig masse”. Hun var slået overalt, også i hovedet så hårdt at hendes hjerne var skadet. (New York Post)

 

Noor forsøgte at tørre blodet op. Derefter ringede han til sin søn, som lever med sin kone i den samme bygning.

Læs også
To fronter og to femtekolonner – det amerikanske valg

 

”Jeg har slået hende ihjel. Skynd dig at kom,” lød beskeden.

 

Forsvareren: Han tror, at hans kultur giver ham ret til at slå sin kone

Nu sidder Noor i en retssal anklaget for mord.

 

Men det afviser forsvareren, Julie Clark. Hun indrømmer, at Noor Hussain slog sin kone. Men det var ikke hans hensigt at slå hende ihjel, hævder hun.

 

I Pakistan er det almindeligt, at mænd slår deres koner.

 

”Han kommer fra en kultur, som betyder, at han mener, det er den rigtigt måde at reagere på, når han slår sin kone.”

 

Læs også
Forbyd muslimske bønnekald ved lov

”Hans kultur betyder, at han mener, at han har ret til at slå sin kone og at disciplinere hende,” sagde forsvareren ved retssagens begyndelse.

 

 

Anklageren: Han havde til hensigt at dræbe hende

Anklageren svarede, at det var Noor Hussains hensigt at slå sin kone ihjel.

 

”Det var ikke en mand, der forsøgte at disciplinere sin kone,” sagde Sabeeha Madni.

 

Anklageren henviste til den meget massive vold, der blev udøvet.

 

Resultatet af manglende krav til indvandrere

Den frygtelige mordsag er en illustration af, hvordan kvinder opfattes i et muslimsk land som Pakistan. Her er dele af Koranens regler, shariaen, indlejret i lovgivningen. De bygger på, at manden står over kvinden og kan bestemme over hende. Og slå hende, hvis hun ikke indordner sig.

Læs også
Asger Aamund fylder 80 år: Islam er i krig med os – det er på tide at se virkeligheden i øjnene

 

Men mordsagen er også et eksempel på misforstået tolerance.

 

USA og andre vestlige lande går langt fra nok for at stille krav til indvandrere om, at de skal tilegne sig værdier som ligestilling og personlig frihed.Man hylder det multikulturelle samfund og taler om respekt for andre kulturer. I praksis betyder det ofte, at man groft svigter muslimske kvinder, når deres personlige rettigheder trædes under fode, og de udsættes for brutal vold og anden undertrykkelse.

 

Det bliver demonstreret på det frygteligste af den argumentation, som Noor Hussains forsvarer anvender under retssagen: Hun fremstiller det, som om det er i orden, at han systematisk har slået sin kone. Desværre kom han så til at overdrive lidt, og det var selvfølgelig ikke så godt, må man forstå på forsvareren.

 

Forhåbentlig godtager domstolen ikke denne argumentation, når sagen afgøres i morgen. For hvis den gør, vil det være en stor opmuntring for Noor Hussain og ligesindede til at fortsætte med at slå deres koner, hvis de er ulydige. Det går bare ikke, at de dør af det.

 

(Kilde: New York Post)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…