Økonomiske vine til de lyse tider

________

Kup på
vinhylden
________

Det lysner nu for alvor over agres felt, og temperaturerne har nu nået så til pas op, at man med fornøjelse kan nyde et glas god vin udendørs i den smukke forsommer. Der er vin nok til alle lejligheder, priserne er stadig overkommelige, og vi forbrugere kan glæde os over, at kvaliteten giver fuld valuta for pengene. Som vinnyder er det også en fornøjelse at konstatere, at de excellente vine lavet på Pinot Noir-druen i den franske udgave igen er kommet ind i varmen.

 

Bastion de l’Oratoire Chanson, 2011 Pinot Noir, Bourgogne ABC, Côte-d’Or, Frankrig – Normalpris 135 – Tilbudspris 99 kr. Vinfirmaet ejes siden 1999 af champagnehuset Bollinger, som med store investeringer i marker og teknologi har løftet den i forvejen høje kvalitet. I glasset opleves en mørk, blød og fyldig smag, som inviterer til mere end 1 glas. En rigtig perle, der smyger sig rundt om smagsløgene. Servér den køligt.

Importør: Vinslottet, Greve. www.vinslottet.nu

 

Domaine Noélie Laborde, 2011 Pinot Noir, Bourgogne ABC, Côte Chalonnaise, Frankrig – Normalpris 149,95 kr. – Tilbudspris 330 kr. for 3 flasker. Bag vinen står den tidligere ejer af Østjysk Vinforsynin g, Knud Kjellerup, som i 2008 flyttede til Bourgogne for at blive fuldtids vinbonde med kvalitet som ledestjerne. Vinen fylder næsen med duft af kirsebær, og i munden fås den klassiske smag af moden frugt og krydderi, som tilfredsstiller enhver vinelsker.

Importør: ViniKassevis, Valby. www.vinikassevis.dk, der anviser nærmeste forhandler.

 

Pavillon de Léoville Poyferre, 2010 Saint Julien AS-JC, Bordeaux, Frankrig – Normalpris 399 kr. – Tilbudspris 299 kr. ved køb af 6 flasker. Denne klassiske, feminine topvin er lavet på druer fra slottets yngre vinstokke, og der indgår Cabernet Sauvignon (60 %), Merlot (30 %), Petit Verdot (8 %) og Cabernet Franc (2 %). Det er en Grand Vin med fornem frugt og lækker finesse, som man kun finder i det bedste af det bedste blandt Bordeauxvine.

Importør: Vinens Verden, Odense S. www.wine.dk

 

 

Prunotto, 2011 Mompertone, Monferrato DOC, Piemonte, Italien – Normalpris 149,95 – Tilbudspris 105 kr. Vingården startede i 1904 som et cooperativ, men blev

Læs også
Gode vintilbud til kriseplagede danskere

i 1920’erne overtaget af Alfredo Prunotto, hvis livsværk i 1989 blev overtaget af Marchesi Antinori-familien, Italiens førende inden for kvalitetsvin, med Albiera Antinori som leder. Det er en topvin for livsnydere, og den er på forunderlig vis stukket sammen af Barbera og Syrah druer til optimal glæde for smagsløgene.

Importør: Theis Vine, Skovlunde. www.theis-vine.dk

 

Tenuta dell’Abate, 2010 Giffarrò, Sicilia Rosso IGP, Sicilien, Italien – Normalpris 139 kr. –Tilbudspris 125 kr. ved køb af 6 flasker. Det er noget af et særsyn at møde en siciliansk vin, som er fremstillet af Cabernet Sauvignon og Syrah druer, men her er den. Den smager som en frisk Amarone, hvilket vil sige med en intens, kompleks og blød druesmag og en elegant styrke, som får englene til at synge, når de svæver rundt om de sværtede glas på grillens kant.

Importør: Carlo Merolli, Virum. www.carlomerolli.dk

 

Domaine Sipp-Mack, 2012 Pinot Noir Rosé, Vin d’Alsace AAC, Alsace, Frankrig – Kampagnepris 99 kr. Vinen er fremstillet på 100 pct. Pinot Noir druer. Mosten har kun haft skindkontakt i få timer, og resultatet er en flot laksefarvet, frisk og elegant ledsager til forårsretter som eksempelvis sprængt oksebryst med stuvet spidskål. Men det er også en lækker velkomstdrink, der kan nydes helt solo.

Importør: Jysk Vin – det gode glas, Randers. www.jysk-vin.dk

 

Læs også
Vin til bod, bøn og faste

 

Bodegas Hermanos Sastre, 2012 Viña Sastre Roble, Ribera del Duero DO, Spanien – Normalpris 139 kr. – Tilbudspris 89 kr. ved køb af 6 flasker. Vinområdet Ribera den Duero er i stadig popularitetskrig med vinproducenterne i Rioja på de internationale markeder. Vega Sicilia og Dominio de Pingus er områdets topslotte, men Brødrene Sastre er med topvinen 2010 Pesus til 3.450 kr. for én flaske på samme niveau. Som introduktion prøv Sastre Roble. Den giver blod på tanden til mere!

Importør: D’Wine, Aalborg. www.d-wine.dk

 

Quinta do Pégo, 2009 Port LBV, Douro-dalen, Oporto, Portugal – Kampagnepris 119 kr. i SuperBest, Spar, nemlig.com og ABC Lavpris. Vingården, som også har hotel og restaurant, er ejet af vin- og spiritusfirmaet Amka i Randers i den fantastiske natur i Duoro-dalen.  I glasset fås en dejlig oste- og dessertvin. Det er en Late Bottled Vintage, hvilket vil sige en årsgangsportvin, der først er aftappet 4-6 år efter den oprindelige plan på grund af manglende efterspørgsel. Denne udgave er ufiltreret og har således beholdt sine raffinementer.

Importør: Amka, Randers. www.amka.dk

 

Compañia de Vinos Telmo Rodriguez, 2010 Cuvée Philipson, Rioja DO, Spanien – Kampagnepris 89,95 kr. Rodriguez er kendt som en af Spaniens bedste og innovative vinmagere, der har vendt op og ned på konceptet for vinfremstilling over hele den iberiske halvø. Hans vine afspejler terroiret – jordbunds- og klimaforhold – i de områder, hvor druerne er dyrket, og det gælder også den aktuelle Rioja, som han har stukket sammen med sin importør i Danmark, Christian Philipson. Resultatet er en moderne, franskinspireret vin fuld af frisk frugt uden fortidens vaniljepræg.

Importør: Philipson Wine, Kokkedal. www.philipsonwine.com

Læs også
Med rødhalsen som køkkenskriver

 

 

Niepoort Vinhos, 2011Fantasia Branco, Douro DOC, Vila Nova de Gaia, Portugal – Normalpris 109,75 kr. – Tilbudspris 79,75 kr. ved køb af 6 flasker. Niepoort er en af de førende portvinsproducenter, som nu også udnytter Duoro-dalens potentiale til at lave bordvine. Fantasia Branco er en spændende, gylden hvidvin, som er blandet af lokale håndplukkede druer fra op til 50 år gamle vinstokke på de stejle skråninger (Se billedet). Prøv den sammen med friskpillede fjordrejer, nyd den salte eftersmag og føl dig nær himmerige.

Importør: Skjold Burne, Brøndby. www.skjold-burne.dk

 

Mascota Vineyards, 2012 Opi Barrel Selection, Mendoza, Argentina – Normalpris 89 kr. – Tilbudspris 100 kr. for 2 flasker i Kvickly. Denne rødvin lavet på 100 pct. Cabernet Sauvignon fremstår flot purpurrød i glasset. Bouqueten lugter indbydende af solbær og ribs kombineret med grøn peber og en ubestemmelig duft af krydderier.

9 måneders lagring på fransk egetræsfade giver struktur og en velafbalanceret lang eftersmag. Fin til alt godt fra grillen

Importør: Coop, Albertslund. www.coop.dk

 

Læs også
Vin til Påskens lammesteg

Azienda Agricola Federico Carletti, 2012 Lohse, Morellino di Scansano, Toscana, Italien. Normalpris 129 kr. – Tilbudspris 79 kr. ved køb af 6 flasker. Bag denne behagelige rødvin, der er lavet på 85 pct. Sangiovese og 15 pct. Cilliegiolo druer, står en af Italiens 10 bedste vinmagere, Federico Carletti fra vingården Poliziano. Han har modtaget den italienske vinbibel Gambero Rossos topbedømmelse – 3 vinbægre – ikke mindre end 16 gange, så en flaske Lohsa til 79 kr. er et rent røverkøb.

Importør: Gallovini, Vejle. www.gallovini.dk

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…