Situationen var fuldkommen surrealistisk.
Fredag stod Helle Thorning-Schmidt endnu engang på Amalienborg Slotsplads efter sin ottende regeringsrokade på tre år.
Regeringsskibet havde igen fået et hul i siden med Karen Hækkerups afgang som justitsminister. Hækkerup har sikkert haft flere motiver til at gå. Men under alle omstændigheder efterlod hun et indtryk af, at hun ikke troede på regeringens overlevelse.
Thorning, der altid kæmper for at få selv det værste nederlag til at ligne en sejr, spillede dog spillet.
Hun var iklædt en jakke i en klar og livlig blå optimist-farve. Hun smilede, som om der var grund til det. Og hun lagde alle sine kræfter i at fortælle om sine ”fremragende” ministre.
Måske var hun så træt, at hun ikke lige kunne komme i tanke om et andet ord end ”fremragende”.
I hvert fald forsikrede hun, at Karen Hækkerup havde været en ”fremragende” minister. Hendes afløser, Mette Frederiksen, havde også gjort det ”fremragende”. Der var vist også et par andre ting, som var ”fremragende”.
”Fantastiske” radikale
Situationen gav mindelser om sidste gang, en tung minister forlod regeringen, nemlig MargretheVestager. Dengang måtte man forstå på den afgående radikale leder og hendes afløser Morten Østergaard, at det hele var ”fantastisk”.
De Radikale var et ”fantastisk” parti med et ”fantastisk” hold. Vestager havde gjort det ”fantastisk”. Morten Østergaard ville gøre det ”fantastisk”.
Det ses jo i mange sammenhænge: Jo større problemer, jo mere bliver der skruet op for retorikken. Og så skinner problemerne alligevel igennem i form af, at man ikke har overskud til andet end at gentage det samme ord.
Mette Frederiksens kropssprog
Det stod dog klart på Amalienborg Slotsplads i fredags, at den ny justitsminister Mette Frederiksen ikke kunne se det ”fremragende” i situationen. Der var ikke antydningen af smil på hendes ansigt, hendes kropssprog var helt tillukket, og hun var klædt i sort.
Kort sagt sendte hun et overordentlig tydeligt signal om, at det ikke var med hendes gode vilje, at hun stod dér på slotspladsen.
Det kommer da også helt på tværs af hendes planer, at hun nu bliver justitsminister med ansvar for den udlændingepolitik, der kan få stor betydning ved det kommende valg og samtidig er en født tabersag for Socialdemokraterne.
Nu havde hun fået skabt sig en stærk position som beskæftigelsesminister og indlysende arvtager efter Thorning, hvis denne som forventet taber valget og ryger som partileder. Den ny post kan kun gøre tingene vanskeligere for Frederiksen.
Thornings overvejelser
Hvorfor udnævnte Helle Thorning hende?
En hovedbegrundelse er givetvis, at Mette Frederiksen simpelt hen er den, der giver Socialdemokraterne de bedste chancer for at klare sig nogenlunde igennem debatterne om udlændingepolitik i valgkampen.
Frederiksen har gang på gang vist store evner til at levere budskaber, som på én gang sender blå og røde signaler. Og det er, hvad partiet har brug for på udlændingeområdet.
For Thorning er der den djævelske pointe i at udnævne Frederiksen, at sidstnævnte kan yde et bidrag til at vinde valget mod alle forventninger – og dermed sikre Thornings forbliven som statsminister.
Den tanke har vel også strejfet Thorning, at den utaknemmelige opgave med udlændingepolitikken kunne svække Frederiksen så meget, at Thorning selv måske ville kunne overleve som leder, hvis Socialdemokraterne og rød blok kun led et mindre nederlag ved valget.
Frederiksen kan næppe redde Thorning
Mette Frederiksen har formentlig kun en chance for at styrke Socialdemokraterne i udlændingepolitikken, hvis tilstrømningen af asylansøgere bliver dæmpet. Således, at der i den kommende tid kommer færre om måneden, end vi har set på det seneste.
Dermed kan hun påberåbe sig, at hun har gjort en forskel
Det kan ikke udelukkes, at regeringens ny forslag om at forbyde familiesammenføring i det første år gør Danmark noget mindre attraktivt som asylland.
Men selv hvis der kommer lidt færre om måneden, vil tilstrømningen formentlig fortsat være stor, og tilliden til Socialdemokraterne i udlændingepolitikken vil forblive beskeden.
Samtidig har Thorning-regeringen som bekendt andre store problemer, der gør, at den ligger langt bagud i meningsmålingerne.
Så det er usandsynligt, at Mette Frederiksen kan redde Helle Thorning som statsminister.
Frederiksens problem
Omvendt er der ikke grund til at tro, at posten som justitsminister kan svække Mette Frederiksen så meget, at Thorning kan blive siddende som S-leder efter et valgnederlag. Frederiksen kommer ganske enkelt til at sidde i for kort tid til, at hun for alvor sidder med ansvaret for valgnederlaget.
Men livet i Justitsministeriet kan nå at give Frederiksen nogle skrammer, som får hende til at virke mere slidt, når hun forventeligt bliver Socialdemokraternes næste leder. Det vil stille hende svagere i kampen mod de borgerlige.
Det er denne ene ting, Mette Frederiksen har at være bange for.
Måske var det årsagen til, at hun stod på Amalienborg Slotsplads klædt i sort og uden et smil.
