Københavns Vestegn invaderet af tricktyve

collage

Fra fredag den 23. maj og til og med søndag den 25. maj kunne Københavns Vestegns Politi melde om ikke færre end fem forskellige tricktyverier.

 

Første anmeldelse indløb fra Vallensbæk, hvor en 66-årig kvinde ved middagstid blev kontaktet af to udenlandske personer, en mand og en kvinde på Vallensbæk Stationstorv.

 

De bredte et tysk kort ud foran hende og spurgte om vej til et hospital. Den var dog så åbenlys, at kvinden afviste dem, men selvom hun var opmærksom på, at det var tricktyve, hun havde med at gøre, lykkedes det dem alligevel at stjæle hendes dankort, uden at hun opdagede det.

 

Fik tilbud om at komme forrest i køen

Næste anmeldelse denne fredag indløb fra Rødovre ved 18-tiden, og denne gang var det en 79-årig kvinde, der var ofret.

 

Hun havde stået i en kø i Netto på Tårnvej, da to udenlandske mænd mellem 30 og 40 år havde tilbudt hende at komme foran dem i køen.

 

Uden tvivl var imponeret over deres venlighed, men da hun havde fået læsset sine var op på båndet og skulle til at betale, var både hendes dankort og de to venlige og høflige udenlandske mænd forsvundet.

 

Ville forære smykker væk

Lørdag holdt tricktyvene åbenbart fri, for til gengæld at tage fat igen søndag.

 

Det første offer, der tog kontakt til Købehavns Vestegns Politi var en 65-årig fra Hvidovre. Hun stod ved 10-tiden på Åmarksvej og ventede på bussen, da en bil kørte op foran hende.

 

Inde i bilen sad der en udenlandsk mand og to venlige udenlandske kvinder, som absolut ville forære hende smykker, og medens de gjorde det, stjal de uden at hun opdagede det en dyr halskæde, hun havde haft på.

 

Læs også
80-årig mand ventede bare på bussen – så udnyttede to udlændinge groft hans hjælpsomhed

Tre timer senere var den gal i Ishøj. Her var det en 70-årig kvinde, det gik ud over. Hun havde været inde og handle i Aldi på Vejlebrovej, og stod udenfor, da et udenlandsk par kom hen til hende med en 50-kroneseddel, som de sagde, hun havde tabt.

 

Hun tog imod halvtresseren, men opdagede kort tid efter, at hun så til gengæld havde mistet sit dankort.

 

I Ballerup blev en 75-årig kvinde ved 14.30 tiden udsat for det efterhånden traditionelle smykketrick.

 

Det skete ved hendes hjem på Skovlunde Torv, hvor den 75-årige blev kontaktet af en udenlandsk kvinde, der ville forære hende et armbånd med det resultat, at 75-årige godt nok fik et nyt armbånd, men til gengæld mistede hun også et andet og meget dyrt armbånd.

 

Forbløffende, at det kan lade sig gøre, uden at folk opdager det.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…