Kan jeg spare skat ved at indbetale min kontante formue til pension?

colourbox
©JAMES HARDY/6PA/MAXPPP ILLUSTRATION AMBIANCE DE BUREAU ; FEMME ET TRAVAIL

Økonomisk rådgiver Kim Vallentin besvarer hver uge spørgsmål fra læserne OM PRIVATØKONOMI. Har du et spørgsmål, du ønsker besvaret, kan du sende det til [email protected]. Udvalgte spørgsmål vil i anonymiseret form blive besvaret her i avisen.  Send spørgsmål til Kim Valentin.

 

 

Spørgsmål:

 

Hej  Kim

 

Når man snart nærmer sig pensionsalderen, er det så muligt, at indbetale et større kontantbeløb på en livrente eller lignende ordning, således at man ikke får noget fradrag, men heller ikke skal beskattes af udbetalingerne.

 

Findes en sådan ordning?

 

A. Thomsen

 

 

Svar:

 

Kære A

 

Der findes ikke nogen særlig ordning, som den du beskriver. Det nærmeste, du kommer, er en aldersopsparing. Her får du ikke fradrag ved indbetaling og betaler heller ikke skat, når den udbetales. Men du kan højst indbetale 27.600 kr. om året.

 

Læs også
Danskerne låner som aldrig før

Jeg gætter på, at det er den lavere afkastbeskatning på en pensionsordning, som du ønsker at drage fordel af. Og så er det kun aldersopsparing, der kan bruges.

 

Livrente og ratepensioner vil give anledning til modregningsproblematikker og er typisk dyre i drift.

 

Du kan i stedet overveje at placere pengene i frie midler, altså udenfor pensionssystemet. Her er det ofte muligt at få en fornuftig forrentning og lavere omkostninger end i en pensionsordning, ved f.eks. selv at investere i værdipapirer direkte.

 

Læs mere om skat, pension og privatøkonomi i vores gratis nyhedsbrev FinansNyt. Send mig FinansNyt helt gratis.

 

Med venlig hilsen

Kim Valentin

Finanshuset i Fredensborg

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…