Enten har justitsminiser Karen Hækkerup (S) kun et overfladisk kendskab til de asylregler, hun som minister har ansvaret for at administrere, eller også var det en af justitsministeriets nødløgne, hun i en presset situation greb til, da hun under en debat i Folketinget den 25. april hævdede, at Danmark internationalt er forpligtet til at give alle med asylstatus ret til ægtefællesammenføring.
Udtalelsen faldt, efter at Venstres Karsten Lauritzen havde påpeget, at antallet af somaliske familiesammenføringer var steget kraftigt, efter at regeringen havde afskaffet VKO’s pointsystem.
Det benægtede Karen Hækkerup havde noget med sagen at gøre, men understregede tværtimod, at der er” internationale krav om, at man, hvis man har flygtningestatus i Danmark, har krav på at få sin ægtefælle til landet. Det er der ikke ændret noget som helst ved,” fastslog Karen Hækkerup.
Senere under debatten om somalierne gentog Karen Hækkerup: ”Men kravet om ægtefællesammenføring til flygtninge er der altså ikke ændret et komma ved.”
Over halvdelen af somalierne fik afslag
Fakta er imidlertid, at Danmark gennem de sidste mange år har givet herboende flygtninge, som det hedder, afslag på ægtefællesammenføring.
Således ansøgte eksempelvis 179 somaliere sidste år om familiesammenføring, og af dem fik over halvdelen, eller i alt 95, ifølge Udlændingestyrelsen afslag.
Alene i de første tre måneder af i år har 25 somaliere ud af de 41, der har søgt om ægtefællesammenføring, fået afslag.
Samlet set fik i alt 234 flygtninge sidste år afslag på ægtefællesammenføring, medens i alt 66 har fået det her i året første tre måneder, og det hænger jo ikke rigtigt sammen med Karen Hækkerups udtalelser om, at flygtninge har krav på ægtefællesammenføring, og at stigningen i antallet derfor intet har med pointsystemets bortfald at gøre.
Antallet af ægtefællesammenføringer er næsten fordoblet
Efter at den nuværende regering har afskaffet VKO’s pointsystem, der stillede krav til uddannelse med videre for at få ægtefællesammenføring i Danmark, er antallet af ægtefællesammenføringer næsten fordoblet.
Medens der under VKO i 2011 blev givet 2.902 tilladelser til familiesammenføring, hvoraf de fleste var ægtefællesammenføringer, steg det antal efter pointsystemets bortfald til 5.105 sidste år.
I første kvartal i år har 2.028 søgt om ægtefællesammenføring, og af dem har de 1.296 fået tilladelse. Heraf var de 834 ægtefællesammenføringer.
Syrere, russere og somaliere
Antallet af asylansøgere, der har fået opholdstilladelse er også steget. I årets første kvartal fik 1.042 opholdstilladelse. Det svarer til stort set halvdelen af de opholdstilladelser, der blev givet for hele 2011.
Det er igen i år syrere, russere og somaliere, der topper antallet af asylansøgere.
Herefter er der et spring ned til næste gruppe, der består af primært palæstinensere.
Ville have pointsystemet genindført
Debatten i Folketinget den 25. april om familiesammenføringer var rejst af Dansk Folkeparti, som havde stillet et beslutningsforslag om, at et flertal i Folketinget skulle pålægge regeringen at genindføre VKO’s pointsystem for at få bremset den voldsomme stigning i familiesammenføringerne.
Men forslaget faldt til jorden.
Justitsminister Karen Hækkerup afviste det med ordene: ”Regeringen kan ikke støtte beslutningsforslaget, fordi regeringen mener, at de gældende ægtefællesammenføringsregler er robuste og rimelige, og fordi pointsystemet byggede på en urimelig forskelsbehandling.”
Samme holdning gav regeringspartiernes og støttepartiets ordførere udtryk for.
Hos De Konservative, som i sin tid var med til at indføre pointsystemet, var der heller ikke støtte at hente.
Ordføreren Tom Behnke (KF) sagde, at pointsystemet var udtryk for uddannelsessnobberi, fordi en universitetsuddannelse gav flere point end en håndværkeruddannelse.
Venstres ordfører Martin Geertsen var grundlæggende positiv over for Dansk Folkepartis beslutningsforslag, men mente, at reglerne skulle justeres i forbindelse med et 360 graders eftersyn af udlændingereglerne, og ville derfor hverken stemme for eller imod, hvis forslaget kom til afstemning.
Også Liberal Alliance ville stemme nej, hvis forslaget kom til afstemning, erklærede ordfører Merete Riisager med blandt andet denne begrundelse:
”Det er ingen hemmelighed, at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ser grundlæggende helt forskelligt på indvandring. Hvor Dansk Folkerparti bakker op om enhver politik, der giver færre indvandrere, bakker Liberal Alliance op om en politik, der giver driftige, arbejdsomme og selvforsørgende udlændinge til Danmark.”
Statsløse palæstinensere og afghanere
Liberal Alliance stemte for regeringens afskaffelse af pointsystemet. Siden da har flere afghanere, somaliere og statsløse palæstinensere fået familiesammenføring. Tallet har været stigende fra 2012 til 2013 og stigningen ser ud til at fortsætte i år – ifølge de nye kvartalstal fra Udlændingestyrelsen.
Dermed er der kommet flere fra tre grupper, som har en lav grad af selvforsørgelse.
Manglende forståelse for massive integrationsproblemer
Ordføreren for forslagsstillerne, Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, erkender at det kom bag på ham, at der ikke var opbakning fra ét eneste parti til forslaget om at genindføre pointsystemet.
”Det tyder desværre på en manglende forståelse for Danmarks massive integrationsproblemer, som jo allerede har fået vidtrækkende negative konsekvenser, og som har sat sine spor i form af ghettoer, kriminalitet, sociale og kulturelle problemer,” siger Martin Henriksen til Den Korte Avis og fortsætter:
”Men vi bliver ved, og det gør vi, fordi vi elsker vores land, og fordi vi vil give et ordentligt samfund videre til næste generation. Det gode ved pointsystemet var, at det virkede. Reglerne begrænsede effektivt indvandringen og sikrede, at dem, der kom, i høj grad var selvforsørgende og kunne bidrage.”
Martin Henriksen understreger, at han håber, at et parti som Venstre på et tidpunkt vil indse, at der er brug for markante stramninger efter regeringens mange lempelser.
”Det er Dansk Folkeparti i hvert fald klar til, såfremt vælgerne giver os opbakning, og hvis ellers den parlamentariske situation er til det. Det er helt sikkert,” siger udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF) til Den Korte Avis.
Alle tal er fra Udlændingestyrelsens årsberetninger fra 2011, 2012 og 2013 samt tallene fra første kvartal af 2014.
