Islamisk Stat halshugger amerikansk journalist som hævn for bombardementer

YouTube / New York Post

James Foley

 

 

I går henrettede Islamisk Stat James Foley.

 

Den 40-årig amerikanske fotojournalist fra Local Post havde siden 2012 været gidsel hos Islamisk Stat. Han blev taget til fange i Syrien 2012, hvor Islamisk Stat dengang var en gruppe under navnet ISIS eller ISIL.

 

Ifølge Islamisk Stat er henrettelsen sket som gengældelse for den seneste uges amerikanske bombardementer af Islamisk Stat.

 

“I de seneste to år er mere end 69 journalister blevet dræbt i Syrien og mere end 80 er blevet kidnappet. Den internationale organisation for journalisters sikkerhed, CPJ vurderer, at omkring 20 både lokale og internationale journalister p.t. bliver holdt som gidsler i Syrien og at mange af dem er taget til fange af IS.”  TV2

 

En af de kidnappede journalister er Ifølge Washington Post den amerikanske journalist Steven Sotloff, der forsvandt i Syrien i 2013. Han skulle efter sigende være set i videoen sammen med James Foley.

 

USA støtte til kampen mod IS

USA har den seneste uge bombet tropper fra Islamisk Stat. Det er sket for at hjælpe irakiske og kurdiske soldater i kampen mod IS.

 

Først hjalp USA irakerne med at få nogle af yazidierne i sikkerhed. Tusindvis af yazidierne var flygtet fra IS op i golde bjerge uden mad og vand.

 

De amerikanske bombardmenter fortsatte for at forhindre IS i at indtage den store by Erbil.

 

Og senest har USA bistået kurderne ved den store dæmning i det nordlige Irak, som IS havde indtaget. Dæmningen er nu igen på irakiske hænder.

 

Halshugningen sker ikke kun som hævn. Det er også et forsøg på at bremse amerikanerne ved at skræmme dem. Det vurderer Berlingskes reporter Allan Sørensen, som netop nu er i Erbil i det nordlige Irak. (TV2 NEWS)

 

Henrettelsen filmet og lagt på YouTube

IS har filmet halshugningen af James Fouly. Den er nu slettet igen. Men flere udenlandske netaviser har valgt at offentliggøre den. (MailOnline)

 

På videoen ser man James Fouly knæle i sandet. Han er iført en orange fangedragt, og han er kronraget.

 

Inden henrettelsen læser han en erklæring op. Her siger han blandt andet, at det er amerikanerne, der er hans sande mordere.

 

Ved siden af ham står en sortklædt mand med en kniv i hånden parat til at udføre halshugningen.

 

Til sidst ser man James Foulys afhuggede hoved. (New York Post)

 

Eksperter i Det Hvide Hus er nu ved at undersøge om videoen er ægte.

 

You Tube / Daily Mail

Efter henrettelsen skrev James Foulys mor på facebook blandt andet:

 

 

Det sker hver dag

Allan Sørensen fortæller i TV2, at den form for henrettelser sker hver dag for irakere. Der er hele tiden hårrejsende beretninge om  likvideringer på stribe og kvinder, der bliver solgt som slaver.

 

Lige nu er der hårde kampe omkring byen Tikrit, fortæller Allan Sørensen.

 

Stærke reaktioner

Men halshugningen kan få den stik modsatte virkning. Det vurderer USA-eksperten Mads Fuglede. Han siger til TV2 NEWS her til morgen, at han forventer meget stærke reaktioner fra den amerikanske befolkning. De vil kræve, at de ansvarlige bliver fundet og stillet til regnskab.

 

Steven Joel Sotloff kan blive nyt offer

Flere amerikanere, europæere og andre er taget til fange af IS. De kan nu blive dræbt, siger IS på YouTube og andre netmedier. Det oplyser flere internationale medier.

 

En af dem er Time journalisten Steven Joel Sotloff.

 

Han er blevet filmet af IS, som truer med, at han bliver den næste.

 

 

UouTube / New York Post

 

http://www.dailymail.co.uk/news/article-2729287/ISIS-beheads-journalist-James-Wright-Foley-warning-US.html

Del på Facebook