Mange steder i verden er den radikale islamisme på fremmarch. Nogle steder sker det med vold som terroren i Volgograd og sekteriske kampe i Sydsudan. Andre steder sker der en politisk islamisering som for eksempel i Tyrkiet eller i Danmark, hvor antallet af moskeer vokser. De radikale islamister trækker nye unge med. Der er behov for at give radikal islam et modspil og reformere islam.
Islam er stagneret
Islam har brug for en gennemrenovering. Islam er stagneret og har været det i flere hundrede år. Det er ikke ment som en provokation, men som et opråb.
Det er en kendsgerning, at muslimer ikke får nobelpriser. Hvis man spørger hvorfor, er det åbenlyst, at en kultur, der belønner al tankefrihed med trusler om vold og mord, ikke ligefrem inspirerer til forskning og videnudvikling. Ved sidste nobelprisuddeling blev ingen muslimer tildelt en pris, mens otte-ni jøder var prismodtagere.
I mine øjne er det et klokkeklart bevis på, at der ikke sker nogen intellektuelle fremskridt i de muslimske samfund. Sådan bør det ikke være.
Islam kan være lig med tænkning
Der venter et stort arbejde forude, hvis situationen skal vendes i islam. Det bliver et langt og slidsomt arbejde at få islam på rette spor, men jeg tror fuldt og fast på, at det er muligt.
Jeg henter inspiration til dette håb i to forhold. For det første ser jeg den muslimske guldalder (år 900-1500) som bevis på, at islam og tankefrihed og kærlighed til viden ikke er uforenelige størrelser. Islam var jo i netop denne periode kristendommen langt overlegen hvad angår tænkning og udvikling af viden, og det var takket være videnelskende, muslimske lærde fra denne periode, at vi i dag har bevaret så mange af de græske tekster, som vi har. Kristendommen har jo også gennemgået mørke perioder med stagnation og ufrihed for tankerne.
Reformation indefra
For det andet finder jeg inspiration i den lutherske reformation. Den luthersk-evangeliske kristendom og det heraf følgende fokus på det personlige forhold til troen var jo heller ikke givet på forhånd. Det var en reformation, som kom indefra – fra kristendommens egne rækker.
Islam har brug for en lignende reformation. Én, hvor man bevæger sig væk fra den dogmatiske læsning af koranen, og væk fra lovreligionen, hvor man måles på de ydre handlinger.
Jeg drømmer om et islam, hvor der er plads til den individuelle tolkning af religionen. Jeg drømmer om et opgør med bogholderiet. Om et islam, hvor det i sidste ende er et spørgsmål om den personlige tro, i stedet for at handle om hvorvidt alle bønnerne og de ydre handlinger til sidst vejer tungere end synderne.
Adskillelse
Lige som Luther skelnede mellem det kirke og stat, skal man i islam også skelne mellem det sekulære og troen. Og så skal vi have et opgør med de voldelige passager i Koranen. Lige som man har ugyldiggjort dem i Det Gamle Testamente – som også er fuld af vold – skal man i Koranen sætte dem i en historisk kontekst.
Det er en enorm opgave, der ligger foran. Det er der ingen tvivl om. Men det helt vigtige her er jo, at det ikke handler om, at muslimer skal vælge islam fra. Der skal være plads til både religion og stat i det enkelte menneskes liv.
Og hvis islam en dag bliver sådan, som jeg håber, bliver det en meget mere nærværende religion end kristendommen, for de elementer ligger der allerede. At det er de bedre stillede muslimers ansvar at kære sig om det muslimske samfunds fattige og svage siger i min verden meget om det sociale overskud, der også ligger i islam.
Men først må islam reformeres.
