Man kan se viljestyrken i hans blik. En rigtig overlever. Men det holdt hårdt.
Han blev fundet efterladt i en kasse ved vejen i det nordlige London i en helt elendig tilstand. Folk, der arbejder med dyrebeskyttelse, bragte ham til en dyrlæge.
Hans pels var forfærdelig lang og filtret, hans tænder var rådne, og han havde brud på kæben. Han kunne knap nok spise og drikke. Hvis han ikke var blevet fundet, havde han nok ikke overlevet længe.
Nu kom han på operationsbordet, hvor pelsen blev barberet fuldstændig af som på et får. De fleste af hans tænder måtte trækkes ud, og underkæben måtte bindes sammen med ståltråd. Han måtte have føde gennem en sprøjte.
Her ser man på vej ud af bedøvelsen med den gamle pels i en kæmpedynge ved siden af (for at lave sjov har dyreklinikkens personale anbragt et par øjne i pelsdyngen).
Den pels, der er klippet af, har fået et par “øjne”
Nok er man en selvbevidst perserkat, men…
På klinikken har perserkatten fået navnet Matt. Matt the Cat. Dyrlægen, som har tre katte i forvejen, adopterede ham.
Han ser temmelig underlig ud på billedet, hvor han står i fuld figur med hele pelsen barberet af, og han ligner da også én, der tænker: ”Hvad er dog dette?”
Og så frøs han. Men det var der råd for. En af klinikkens receptionister havde en mor, der var god til at strikke, så Matt fik sig en sweater. Den hjalp.
Matt, der nu har været hos dyrlægen i nogle måneder, er blevet en kendis på klinikken. I den seneste måneds tid er han kommet så meget til hægterne, at hans personlighed begynder at træde frem, og han er blevet mere dristig. Det vil vare omkring tre måneder, før hans pels er vokset helt ud.
Matt the Cat er ikke typen, der bare giver op. Man er vel en selvbevidst perserkat.
Men en venlig dyrlæge og en kærlig kvinde, der er dygtig til at strikke, kan man nu godt have brug for.
