Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer, der er ledig og modtager enten dagpenge eller kontanthjælp, står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. De søger ikke job eller kan ikke tiltræde inden for 14 dage. Det samme gælder også ca. 15 procent af de ledige med dansk baggrund. Især blandt kontanthjælpsmodtagerne er den reelle rådighed lav. Måske kan nye redskaber fra beskæftigelsesreformen ændre billedet, men der mangler stadig incitamenter, mener eksperter.
Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer, der er ledig og modtager enten dagpenge eller kontanthjælp, står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. De søger ikke job eller kan ikke tiltræde inden for 14 dage. Det samme gælder også ca. 15 procent af de ledige med dansk baggrund. Især blandt kontanthjælpsmodtagerne er den reelle rådighed lav. Måske kan nye redskaber fra beskæftigelsesreformen ændre billedet, men der mangler stadig incitamenter, mener eksperter.
Store rådighedsproblemer
Ledige kontanthjælps- og dagpengemodtagere har svære rådighedsproblemer. Selv om det er et klart krav for at modtage ydelserne, at de ledige er aktivt jobsøgende og i stand til at tiltræde et nyt job med dags varsel, så viser en analyse foretaget af Agenda, at 17 procent af de ledige reelt set ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.
I Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse, der indgår i den europæiske Labour Force Survey, spørges der ind til danskernes rådighed for arbejdsmarkedet. De ledige, der i Agendas analyse reelt set ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, har enten ikke søgt job inden for de seneste fire uger, eller de kan, efter eget udsagn, ikke tiltræde med 14 dages varsel, hvis de får tilbudt et nyt job.
Blandt de ledige, der ikke har søgt aktivt job fire uger forud for undersøgelsen, svarer flere endda nej på spørgsmålet: ”Selvom du ikke har søgt arbejde inden for de seneste 4 uger, vil du så gerne have et arbejde?”. Knap 7 pct. af alle ledige i analysen svarer nej til spørgsmålet og ønsker således slet ikke et arbejde.
Rådighedsproblemerne er markant større blandt ledige med en indvandrerbaggrund. 15 procent af de ledige med etnisk dansk baggrund og 23 procent af de ledige med indvandrerbaggrund svarer nej til mindst et af spørgsmålene, og er derfor ikke reelt til rådighed. For etniske danskere er kvinder og mænd stort set lige meget reelt til rådighed, mens der er noget større forskel mellem indvandrermænd og indvandrerkvinder. 25 procent af indvandrerkvinderne og 20 procent af indvandrermændene står ikke reelt til rådighed.
Tallene er behæftet med en vis usikkerhed. Se boksen for uddybning.
Forsker er ikke overrasket
Lars Skipper, lektor på Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, mener, at det i sig selv er overraskende, at der er så mange ledige, der indrømmer, at de ikke står til rådighed. Den store forskel i ledige danskere og indvandreres rådighed hænger, ifølge Lars Skipper, sammen med, at nogle indvandrere typisk ikke kan få den store gevinst ud af at tage et job.
“Den åbenlyse kandidat til at forklare forskellen på danskere og indvandreres rådighed er kompensationsgraden. I forvejen har nogle indvandrere en marginal tilknytning til arbejdsmarkedet, og gevinsten ved hvad de forventeligt ville kunne få ud af at arbejde med f.eks. rengøring ville være lav,” siger han.
Jobcentrene skal tage fat
Ifølge Lars Larsen, konsulent i analyse- og rådgivningsfirma LG Insight, er der mange årsager til, at indvandrerne står mindre til rådighed end etniske danskere.
”En af forklaringerne er, at systemet ikke har taget godt nok fat om denne gruppe. De har fået for mange tilbud, som ikke har været jobnære nok. Jobcentrene har ladet mange indvandrere køre rundt i vejledning og afklaringstilbud, uden at de har prøvet at være ude på en arbejdsplads i virksomhedspraktik eller løntilskud. Det er vigtigt, at de får mulighed for at prøve kræfter med en rigtig arbejdsplads,” siger han.
Dan Nielsen er jobcenterchef i Vallensbæk. Ifølge ham er hele spørgsmålet om lediges rådighed for arbejdsmarkedet prioriteret højt i jobcenterets arbejde.
Dan Nielsen er jobcenterchef i Vallensbæk. Ifølge ham er hele spørgsmålet om lediges rådighed for arbejdsmarkedet prioriteret højt i jobcenterets arbejde.
“Når vi matcher en ledig med en arbejdsgiver, og det viser sig, at den ledige slet ikke står til rådighed, så spilder vi jo både vores og arbejdsgiverens tid. Og det sker jo desværre, at nogle ledige ikke står til rådighed. I sidste ende kan vi miste samarbejdet med arbejdsgiveren, så på den måde kommer rådighedsspørgsmålet til at fylde meget og er vigtigt for os,” siger han.
Lars Larsen mener også, at indvandrerne i høj grad selv har et ansvar for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet:
”Uanset hvilke tilbud jobcentrene giver, afhænger rådigheden også af, at indvandrerne selv har en vilje til at tage job. Mange af indvandrerne har gået lang tid på offentlig forsørgelse, og derved er deres interesser og identitet til at modtage forsørgelse blevet styrket,” siger Lars Larsen.
Det er især indvandrerkvinderne, der ikke står til rådighed, og ifølge Lars Larsen skyldes det, at der stadig er miljøer, hvor der er en forventning om, at kvindens rolle er i hjemmet og ikke på arbejdsmarkedet.
Relativt mildere rådighedskrav
Agendas analyse anlægger et relativt mildere rådighedskrav end det, lovgivningen og praksis i jobcentre og a-kasser opererer med. Ifølge lovgivningen skal ledige være klar til at tage job dagen efter, at de får det tilbudt, og der er heller ingen jobcentre, der vil acceptere, at man kun søger ét job på en måned.
Især blandt de jobklare kontanthjælpsmodtagere er der mange, der ikke reelt er til rådighed for arbejdsmarkedet.
40 procent af indvandrerne på kontanthjælp er således ikke reelt til rådighed, mens det gælder for 30 procent af etniske danskere på kontanthjælp.
Nye redskaber til tjek af rådighed på vej
I forliget om beskæftigelsesreformen som regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti nåede til enighed om for nylig, er der flere tiltag, som skal styrke rådigheden blandt ledige. Ledige skal fremover registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en digital joblog, som blandt andet kan bruges til at vurdere, om den ledige står til rådighed. Der bliver et intensiveret kontaktforløb med samtaler med de ledige. Derudover får jobcentrene mulighed for at give rådighedsafprøvende tilbud, f.eks. i form af nytteindsats, som også var en del af kontanthjælpsreformen.
Lars Skipper vurderer, at tiltagene vil virke.
“Tiltagene i beskæftigelsesreformen vil have en positiv effekt på de lediges rådighed, hvis vi tager den eksisterende forskning for pålydende. Jeg er sikker på, at rådighedstiltagene vil skubbe folk af ydelsen. Spørgsmålet er, om omkostningerne er større end gevinsterne. Det skal hele tiden holdes op mod, om de midler man bruger på IT-systemer, indkalde de ledige til samtaler og personaleomkostninger står mål med indsatsen,” siger han.
Dan Nielsen ser frem til de nye redskaber fra beskæftigelsesreformen.
“Beskæftigelsesreformen lægger jo op til, at vi skal have meget mere fokus på rådigheden og arbejde med det gennem den nye joblog, intensivt kontaktforløb og hyppige samtaler. Dette giver jobcentre og a-kasserne nye muligheder for løbende at kunne følge med i den lediges jobsøgning. Hvis en ledig ikke følger de retningslinjer for aktiv jobsøgning, der er, så er det så op til a-kasserne at følge op med en rådighedsvurdering af dagpengemodtagere og så tager jobcentrene sig af rådighedsvurderingen af kontanthjælpsmodtagerne. Om beskæftigelsesreformen i sidste ende fører til højere rådighed, det kan jeg ikke forudsige,” siger han.
Lars Skipper mener, at hele rådighedskontrollen er en dyr måde at kompensere for, at der for mange ledige ikke er en særlig stor gevinst ved at arbejde.
“Kompensationsgraden er høj, og det økonomiske incitamentet til at finde arbejde er for lille. Det ville være langt billigere at gøre noget direkte ved incitamentsproblematikken og skrue på ydelserne, fremfor at lave tiltag der skal korrigere for den manglende rådighed,” siger Lars Skipper.
