Efter et hav af domme og to betingede udvisningsdomme er løbet nu endeligt kørt for den berygtede sigøjnergangster Jura Levakovic.
Tredje gang var ikke lykkens gang for gangsteren, da Østre Landsret den 26. august sidste år stadfæstede en udvisningsdom fra Københavns Byret, hvilket medførte et raserianfald, hvor han blandt andet vrælende med tårer i øjnene råbte:
”Er de psykisk syge i deres hoveder? Hvor er mine rettigheder?” og overdængede folk i retssalen med skældsord. ”I Danmark knepper I hunde,” fik tilhørerne blandt andet at vide.”
Ud over at råbe og skrige ankede han udvisningen til Højesteret, og den sag er nu afgjort. Procesbevillingsnævnet har givet ham afslag på at få udvisningen prøvet ved Højesteret, så nu er det definitivt slut for sigøjnergangsteren.
Når han har udstået sin seneste straf på femårs fængsel for et bankrøveri og et hjemmerøveri, vil han blive sat på et fly til Kroatien med besked på aldring mere at vise sig i Danmark.

(Familiefotos. Privat.)
Havde allerede som 20-årig fået seks fængselsdomme
Med den seneste dom på fem års fængsel er en alenlang kriminel karriere i Danmark slut for den storpralende gangster.
Lige siden han kom over den kriminelle lavalder på 15 år, har han næsten konstant siddet i fængsel. Som 20-årig havde han således allerede nået at få seks fængselsdomme.
Den syvende dom fik den nu 27-årige gangster i 2008 sammen med den første betingede udvisning, men det afholdt ham ikke for at fortsætte, og i 2010 fik han dom nummer otte og ligeledes en betinget udvisning.
Der blev ved begge de betingede udvisninger taget hensyn til, at han aldrig havde sat sine ben i Kroatien og ikke talte sproget.
Men så faldt hammeren i 2012
To år senere var det imidlertid slut med retssystemets tålmodighed.
Da han den 12. december 2012 stod i Købehavns Byret og skulle have en dom for bankrøveri og et i øvrigt meget voldsom og brutalt hjemmerøveri, faldt hammeren i form af en udvisningsdom oven i de fem års fængsel, han også blev idømt.
”Hvor skal jeg tage hen. I kan lige så godt begrave mig på Vestre Kirkegård,” råbte han dengang og knaldede hovedet i bordet, da han fik dommen oplæst. En dom, han som nævnt ankede til Østre Landsret, som stadfæstede udvisningen.
(Familiefotos. Privat.)
Dybt kriminel familie, der har kostet samfundet millioner
Den kroatiske sigøjnerfamilie Levakovic er ikke blot dybt kriminel, familiemedlemmerne ryger ustandseligt ind og ud af landets fængsler og arresthuse, den har også kostet og koster stadig de københavnske skatteborgere store millionbeløb.
Familien har ikke blot et sugerør, men en hel støvsugerslange nede i kommunens sociale kasser.
Af en revisionsrapport, som Ekstra Bladet sidste år fik indsigt i, fremgik det således, at familiens 28 medlemmer gennem fire år har kostet Københavns Kommune 16,8 millioner kroner samtidig med, at familien havde røvet og plyndret over det meste af Sjælland.
Ifølge beregninger, som Ekstra Bladet har fået lavet, har den kroatiske gangsterfamilie kostet de danske skatteborgere 74 millioner kroner, lige siden den i midten af 1950’erne slog sig ned i Danmark.
Beløbet omfatter blandt andet kontanthjælp, sociale ydelser, dyre institutionsophold samt udgifter i forbindelse med kriminalitet såsom fængselsophold og skatteborgerbetalte forsvarsadvokater.
(Familiefotos. Privat.)
Storskrydende gangstere på kontanthjælp
Samtidig med, at familiens medlemmer er på kontanthjælp og andre offentlige ydelser, lever de et liv i sus og dus og fører sig frem som storskrydende gangstere med dyre biler i millionklassen.
På deres facebooksider praler de med deres biler og deres guldkæder. For slet ikke at tale om Rolexure og fotos med stakkevis af nye euro-sedler.
Tidligere socialminister Karen Hækkerup har været fremme med udtalelser om at slå ned på socialbedrageri og gentagende kriminalitet, ”og den udtalte hån mod danske værdier, som familien Levakovic udviser”, uden at der af den grund er sket noget.
Så familien fortsætter uantastet den kriminelle aktivitet i stor stil. Dog minus den nu udvisningsdømte Jura Levakovic samt et par andre, der også i øjeblikket sidder i fængsel.
For Jura Levakovic er det i hvert fald på papiret definitivt slut med at begå kriminalitet i Danmark. Om udvisningen så får nogen reel betydning, vil vise sig. Der er jo ingen grænsekontrol til at holde ham ude af landet.

