Nu søger edderkopperne indendørs – læs ekspertens råd til, hvad du skal gøre

Mange edderkopper kan godt lide menneskeboliger, så en del vil over sommeren være flyttet ind i husene. Hvis man ikke kan lide dem er det mest effektivt at gøre rent, dvs samle edderkopperne ind og skaffe sig af med dem. Så frem med støvsugeren.

 

Fik man ikke svunget den i starten af sommeren, hvor edderkopperne lægger  æg, kan man godt have mange af de små hurtige kryb boende, i så fald gælder det om at være modig og snedig. Edderkopper forlader ikke husene frivilligt og de gemmer sig når der er fare på færde.

 

Edderkopper kommer fortrinsvis ind via sprækker og revner, så man kan sagtens risikere en evig tilgang hvis man ikke sørger for at få lukket af. Sommerens åbne vinduer og døre har naturligvis også tiltrukket nogle, og især via vådrum fordi visse edderkopper elsker fugtighed. Tørre rene omgivelser har sjældent mange edderkopper. Husk det!

 

Stor Husedderkop med unger

 

Lille og stor Husedderkop samt Mejeredderkoppen er meget almindelige i Danmark. Mejeredderkoppen er den med rigtigt lange ben og som nogle forveksler med det flyvende Stankelben. Mejeredderkoppen kan ofte have held til at fortrænge andre edderkoppearter, fordi den ikke dør når den har befrugtet eller lagt sine æg.

 

Mejeredderkop

 

Edderkopper er kendte for at kunne blive op til 4 år gamle. Hannerne af stor Husedderkop kan måle 10 cm. i diameter hvis den strækker benene ud. Sådan en fætter vil man typisk finde på lofter og i kældre.

 

Edderkoppen er et rovdyr, som spiser andre insekter som kan genere mennesker og husdyr. Der findes 40.000 forskellige arter edderkopper i verden, og bare 535 i Danmark. Hannerne lever meget kortere end hunnerne. De er programmeret til at parre sig og bagefter dør de. videnskab.dk

 

Det største edderkoppespind  laves af Darwins-Barkedderkop som lever på Madagaskar. Dens spind kan blive flere kvadratmeter stort og laves ofte mellem grene over floder og søer.

 

Spind fra Darwins-barkedderkop.

 

Små Korsedderkop-unger.

 

 

 

Bolius har samlet rådene her:

 

 

Fug sprækkerne

Edderkopper kommer ofte ind i boligen via små revner og sprækker ved fx paneler og vinduer.

Støvsug grundigt, når edderkopperne lægger æg

Husedderkoppen har parringstid i maj-juni, og efterfølgende lægger hun-edderkoppen æg i et spind. Ved at støvsuge grundigt i hjørner og under loftet i den periode, kan du mindske mængden af edderkopper.

Brug insektmiddel i sprækker Det kan også have en vis effekt at bruge insektmiddel beregnet til brug mod krybende og kravlende insekter ved sprækker. Det er dog kun noget, du bør gøre en enkelt gang om året, fx når du tager den store tur med støvsugeren.

Hold jævn temperatur og undgå fugt

Hold en jævn temperatur i alle rum – det er også bedst for indeklimaet. Edderkopper kan bedst lide rum med lidt fugt som kælderrummet, badeværelset eller soveværelset. Så hvis du har gode opvarmede, tørre rum, bliver de ikke et kæmpe problem

Sæt insektnet for vinduet

I sommerhalvåret kommer edderkopper typisk ind i boligen gennem åbne døre, vinduer og ventilationskanaler. Det kan du til en vis grad forhindre ved at sætte insektnet op for både vinduer og døre.

Sæt prop i vasken mod edderkopper

Sæt proppen i afløbet til i håndvask og badekar, så slipper du for, at edderkopperne kommer op den vej.

 

http://www.bolius.dk/hvordan-slipper-du-for-edderkopper-i-huset-799/

Del på Facebook