7-årige Noah stod uden for sin skole, da han blev overfaldet – bande spreder rædsel blandt børn og forældre

Colourbox

Huddinge er et område i den sydlige udkant af Stockholm. Her stod den 7-årige dreng Noah tirsdag i sidste uge uden for sin skole og ventede på en kammerat. De var på vej hjem.

 

Pludselig blev han overfaldet af en bande på fem-seks teenagedrenge. De holdt ham fast og slog ham i hovedet og maven.

 

Den rædselsslagne dreng kendte ikke overfaldsmændene. Og han kunne ikke give noget særlig godt signalement af dem, fordi han græd heftigt, så hans øjne blev slørede. Han mente dog, at de måske var maskerede.

 

Noah slap fra det passerede uden større skader. Han behøvede ikke at blive behandlet på sygehuset, men havde mærker i hovedet og ondt i maven. De psykiske eftervirkninger var dog de værste.

 

Han var bange og nedslået over, hvad de havde gjort, og han forstod ikke hvorfor. Han havde jo ingenting gjort, der kunne provokere de store drenge. Hans mor siger, at han fremover ikke kommer til at gå alene i skole.

 

Sagen kom ud til offentligheden, fordi moderen blev så vred, at hun skrev om overfaldet på Facebook.

 

Siden er der sket tre andre lignende overfald i området. Fuldstændig umotiveret vold mod forsvarsløse børn. Tilsyneladende nyder bøllerne at tæske løs på dem.

 

Falliterklæring

Disse overfald er et nyt bidrag til billedet af voksende vold i Stockholms omegn. Specielt i en række af de mange indvandrertætte bebyggelser er der enorme problemer.

 

Overfaldene har fået Huddinge Kommunes skoledirektør til at tage et usædvanligt skridt: Han beder ligefrem forældrene om at følge deres børn til og fra skole.

 

Han er ganske givet motiveret af et ønske om at beskytte børnene. Men ret beset er det jo noget af en falliterklæring – af to grunde:

Læs også
Video: Hunden vil sidde ned, så hvorfor ikke sætte sig på en dejlig blød baby …

 

For det første er det en falliterklæring, at små skolebørn ikke kan gå til og fra skolen uden at risikere at blive overfaldet.

 

For det andet er det en falliterklæring, at politiet ikke er parat til at gribe ind, for eksempel ved patruljering på bestemte tidspunkter.

 

Dette er udtryk for en samfundsudvikling, hvor vold i hverdagen i nogle områder vokser myndighederne over hovedet. Politiets ressourcer rækker åbenbart ikke til at holde styr på det hele. Dette problem kendes ikke kun i Sverige, men også i blandt andet Danmark.

 

Samtidig fornemmer man en tendens hos politiet til at forsøge at tale problemerne ned for at sløre, at lov og orden er under pres.

 

Risiko for selvtægt

Nogle af forældrene i Huddinge har ikke mulighed for at følge deres børn til og fra skole. Men selv hvis de har, kan de jo også risikere at blive overfaldet af banden.

 

Læs også
Hvidvasker Sverige sin antisemitisme? – en beretning om, hvor galt det står til i Malmø

Dette mønster er farligt. Man kan frygte, at borgerne efterhånden tyer til forskellige former for selvtægt for at beskytte sig. Det kan være ved spontane aktioner eller i form af borgerværn.

 

Man må bede til, at det ikke kommer så vidt, hverken i Sverige eller Danmark. For det er et skridt mod opløsning i samfundet.

 

Den rette vej er, at myndighederne slår konsekvent ned på de voldelige tendenser.

 

En 7-årig dreng skal ikke være rædselsslagen for at gå til og fra skole på grund af banders hærgen.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…