Det går råt for sig mange steder, men ikke i Ry – læs om en højst usædvanlig bøn til to tyve

Ry Station

Et højst usædvanligt opslag har mødt passagerer på stationen i Ry ved Skanderborg. Det kan ses her:

 

 

Mere fredeligt og høfligt kan det da ikke gøres. Man får indtryk af, at Ry er en af de privilegerede pletter på Danmarkskortet, hvor kriminaliteten stadig er så beskeden, at man har et håb om at kunne tale sig til rette med tyvene.

 

Hans og hans kone på Agnetevej 34 søger at appellere til det bedste i de pågældende. Deres opslag giver indtryk af, at cyklerne naturligvis kun er ”lånt”. Og de lægger op til, at tyvene uden problemer bare kan komme forbi og stille cyklerne eller lægge en besked i postkassen!

 

Undersøgelser viser, at danskerne har verdensrekord i tillid til hinanden. Det usædvanlige opslag kunne antyde, at Ry-borgerne ligger helt i top blandt danskerne, hvad det angår.

 

Det er faktisk en fin lille reklame for byen. Man må så håbe på, at tyvene forstår at værdsætte den elskværdige opfordring og leverer cyklerne tilbage.

 

Hvis de da ikke ligefrem ringer på og siger undskyld …

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…