Ifølge Rigspolitiet blev der sidste år begået i alt 3.192 røverier i Danmark. Det var svarer til mellem otte og ni røverier hver dag, og det er en stigning i forhold til 2007, hvor der blev begået 2.982 røverier.
Ligeledes er der tale om en stigning i forhold til 2012, hvor der på landsplan blev begået i alt 2.987 røverier.
Over halvdelen af røverierne bliver begået i Storkøbenhavn
Det er især Storkøbenhavn, der plages af røverier. Således blev mellem halvdelen og en tredjedel af samtlige røverier i Danmark sidste år begået alene i Københavns Politikreds, der tegnede sig for 1.386 røverier, medens Københavns Vestegns Politikreds sidste år modtog 327 røverianmeldelser.
København og Vestegnen tegner sig således tilsammen for i alt 1.713 røverier eller over halvdelen af samtlige røverier, der blev begået i Danmark i 2013.
Det er især gaderøverier, der plager befolkningen i de to politikredse.
Af de 1.386 røverier, der sidste år blev anmeldt i Købehavns Politikreds, var de 1.069 gaderøverier. Nogenlunde samme forhold gør sig gældende i den vestkøbenhavnske politikreds.
Politiet: Det typiske røveri
I forbindelse med en forstærket indsat mod gaderøverierne, der skal løbe af stablen i år, har Københavns Politi udarbejdet en profil af den typiske gaderøver, der beskrives således:
Analyser af gaderøverierne viser, at den hyppigst forekommende gerningsmand til gaderøveri er en ung mand mellem 14 og 20 år af anden etniske herkomst end dansk, og at gerningsmændene ofte optræder i mindre grupper på mellem tre og fem gerningsmænd.”
Røverierne bliver begået på den måde, at ofret bliver omringet.
Det skete i lørdags, hvor ofret var en 24-årig kvinde
Det var netop hvad der skete i lørdags tidligt om morgenen for en 24-årig kvinde.
Hun var netop stået af S-toget ved Frihedens Station og var på vej gennem tunellen, da fire mænd omringede hende. Med knive truede de hende til at udlevere sin pung, hvorfra de stjal hendes mastercard.
Ifølge den efterlysning, som Vestsjællands Politi her udsendt, var alle fire mænd udlændinge i alderen mellem 18 og 22 år.
Hjemmerøverier
Medens det storkøbenhavnske område primært er plaget af gaderøverier, er det især i provinsen, hjemmerøverierne finder sted.
Dem var der sidste år 200 af, og de gennemføres normalt under stor brutalitet.
Det oplevede en 48-årig mand i Tilst ved Aarhus, som natten til i går blev udsat for et meget groft hjemmerøveri. To røvere trængte ind i hans hjem og forsøgte at true ham til at udlevere et kontantbeløb.
Da han nægtede, gennembankede de ham med et jernrør, hvorefter de stak af.
Ifølge Østjyllands Politis efterlysning af gerningsmændene er der tale om en mand af anden etnisk oprindelse end dansk (mulat) på mellem 17 og 20 år plus en anden mand, ligeledes af anden etnisk oprindelse end dansk og mellem 17 og 20 år, muligvis tyrkisk. Den ene af mændene blev kaldt Samir. (jp.dk)
Østjylland er hårdt ramt
Uden for det Storkøbenhavnske område topper Østjyllands Politikreds med Aarhus som landet næststørste by med i alt 286 røverier sidste år, medens Fyns Politikreds med Odense, landets tredjestørste by, kommer ind på en tredjeplads med 243 anmeldte røverier.
I Nordjyllands Politikreds, hvor landets fjerdestørste by, Aalborg, ligger bryder de det mønster og komme ikke ind på en fjerdeplads, men havner helt nede i bunden med 106 røverier.
Kun Syd- og Sønderjyllands Politikreds ligger lavere med 101 røverier sidste år. Hvis man altså lige ser bort fra Bornholms Politikreds, hvor der sidste år blev begået fire røverier blandt øens cirka 44.000 indbyggere.
Kun få røverier bliver opklaret
Som Rigspolitiets statistikker er skruet sammen, er det det svært at angive en præcis opklaringsprocent, da statistikkerne udelukkende angiver antal afsagte domme, og det er ikke ensbetydende med antal opklarede røverier.
Der kan således være flere gerningsmænd i samme røverisag, hvilket for eksempel typisk er tilfældet i sager med opklaringen af gaderøverier, hvor normalt flere bliver dømt i samme sag.
Alligevel giver statistikkerne over antallet af røveridomme dog trods alt et fingerpeg om opklaringsprocenterne, så med alle mulige forbehold er de taget med her og indikerer, at det kun er få røverier, der bliver opklaret.
Dårlig ide at begår røveri i Nordjyllands Politikreds
Med 46 domsfældelse ud af de 106 røverier, der sidste år blev begået i Nordjyllands Politikreds, ligger nordjyderne helt i top med en opklaringsprocent på 43,4 og dermed også langt over landsgennemsnittet på 24,8 procent med 792 domsfældelser ud af 3.192 røverier.
Medens det således er en dårlig ide at tage til Nordjylland og begå røveri, er chancerne for at undgå opdagelse rent statisk meget bedre i København, hvor der sidste år blev afsagt 250 domme ud af de 1.386 røverier, der blev anmeldt. Det giver en opklaringsprocent på 18,0, hvilket er landets laveste.
Herefter følger fra bunden Københavns Vestegns Politi med en opklaringsprocent på 18,4 for 60 domsafsigelser ud af 217 røverianmeldelser og Østjyllands Politi med en opklaringsprocent på 20,3 for 58 domsafsigelser ud af 286 røverianmeldelser.
Her er tallene for de enkelte politikredse
Danmark er opdelt i 12 politikredse med seks kredse henholdsvis vest og øst for Storebælt, og med det nævnte forbehold, at opklaringsprocenten kun er retningsgivende kommer her tallene for de enkelte politikredse.
Vest for Storebælt:
Nordjyllands Politikreds. Antal indbyggere: Cirka 513.000. I politikredsen blev der i 2013 anmeldt 106 røverier, der førte til 46 domsfældelser. Det svarer til en omtrentlig opklaringsprocent på 43,4.
Østjyllands Politikreds. Antal indbyggere: Cirka 536.000. I politikredsen blev der i 2013 anmeldt 286 røverier, der førte til 58 domsfældelser. Det svarer til en omtrentlig opklaringsprocent på 20,3.
Midt- og Vestjyllands Politikreds. Antal indbyggere: Cirka 582.400. I politikredsen blev der i 2013 anmeldt 106 røverier, der førte til 36 domsfældelser. Det svarer til en omtrentlig opklaringsprocent på 34,0.
Sydøstjyllands Politikreds. Antal indbyggere: Cirka 455.000. I politikredsen blev der i 2013 anmeldt 127 røverier, der førte til 50 domsfældelser. Det svarer til en omtrentlig opklaringsprocent på 39,4.
Syd- og Sønderjyllands Politikreds. Antal indbyggere: Cirka 442.000. I politikredsen blev der i 2013 anmeldt 101 røverier, der førte til 38 domsfældelser. Det svarer til en omtrentlig opklaringsprocent på 37,6.
Fyns Politikreds. Antal indbyggere: Cirka 485.000. I politikredsen blev der i 2013 anmeldt 243 røverier, der førte til 91 domsfældelser. Det svarer til en omtrentlig opklaringsprocent på 37,4.
Øst for Storebælt:
Sydsjællands- og Lollands-Falsters Politikreds. Antal indbyggere: Cirka 381.000. I politikredsen blev der i 2013 anmeldt 146 røverier, der førte til 52 domsfældelser. Det svarer til en omtrentlig opklaringsprocent på 35,6.
Midt- og Vestsjællands Politikreds. Antal indbyggere: Cirka 440.000. I politikredsen blev der i 2013 anmeldt 143 røverier, der førte til 56 domsfældelser. Det svarer til en omtrentlig opklaringsprocent på 39,2.
Nordsjællands Politikreds. Antal indbyggere: Cirka 566.000. I politikredsen blev der i 2013 anmeldt 217 røverier, der førte til 53 domsfældelser. Det svarer til en omtrentlig opklaringsprocent 24,4.
Københavns Vestegns Politikreds. Antal indbyggere: Cirka 398.000. I politikredsen blev der i 2013 anmeldt 327 røverier, der førte til 60 domsfældelser. Det svarer til en omtrentlig opklaringsprocent på 18,4.
Københavns Politikreds. Antal indbyggere: Cirka 630.000. I politikredsen blev der i 2013 anmeldt 1.386 røverier, der førte til 250 domsfældelser. Det svarer til en omtrentlig opklaringsprocent på 18,0.
Bornholms Politikreds. Antal indbyggere: Cirka 44.000. I politikredsen blev der i 2013 anmeldt fire røverier, der førte til to domsfældelser. Det svarer til en omtrentlig opklaringsprocent på 50.